biopirateri

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

biopirateri, andre landes kommercielle udnyttelse - herunder patentering - af lokale, oprindelige befolkningers ofte årtusind år gamle viden om visse planters, svampes og andre organismers egenskaber, bl.a. deres medicinske virkninger eller deres evne til beskyttelse af afgrøder; fx udvinder et kemikaliefirma et svampedræbende stof af olien fra et indisk træ.

I bl.a. Indien og Kina eksisterer en sådan lokal, overordentlig stor, oprindelig viden. For at sikre at denne viden også kommer hjemlandet og dets lokale befolkninger til gode, må den beskrives og gøres tilgængelig internationalt, så de virksomme stoffer ikke uden videre kan patenteres i andre lande.

Et sådan initiativ påbegyndte Indien i 2001: De udgiver og opdaterer løbende på internettet TDKL-listen (Traditional Knowledge Digital Library), så uvidenhed ikke er en gældende undskyldning for, at et fremmed firma tager patent på et stof, der optræder på listen. Kina gør noget tilsvarende, og de prøver endog at udvide begrebet til også at omfatte traditionelle vævemetoder etc.

På FN's biodiversitets-konference i Nagoya i Japan i oktober 2010 var også biopirateri på dagsordenen.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
08/11/2010
Ekspert
BLMa
Oprindelig forfatter
Redaktionen
01/11/2010

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki