histoner, gruppe af basiske proteiner, der forekommer associeret med DNA i eukaryote celler. Der findes fem hovedtyper (H1, H2A, H2B, H3 og H4), der tilsammen danner et kompleks kaldet nukleosom. Cellens DNA er viklet rundt om nukleosomerne, der sidder som perler på en snor, hvor hvert nukleosom har to DNA-vindinger med i alt 160-200 basepar. Dette bevirker en pakning af DNA til en meget kondenseret form kaldet kromatin, hvilket fx hos mennesket muliggør organiseringen af ca. 2 m DNA i en cellekerne, hvis udstrækning normalt er ca. 1 mio. gange mindre.
| Ordet histon kommer af gr. histos 'væv' og -on. |
Histonerne spiller en særlig rolle for genekspressionen, sådan som det illustreres ved forskning inden for epigenetik.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki