Astrobiologi, forskningsområde, som beskæftiger sig med livets oprindelse og muligheden for liv i Universet uden for Jorden. Det blev oprindeligt defineret i 1959 af mikrobiologen Joshua Lederberg under betegnelsen exobiologi. Senere har feltet udviklet sig videnskabeligt i takt med astronomernes indsamling af viden om Universets natur og rumfartens stadigt mere detaljerede undersøgelser af Solsystemet med satellitter og landingsmoduler.

Faktaboks

Etymologi
Ordet astrobiologi kommer af astro 'vedr. stjernerne', her i betydningen 'Universet' + biologi.

Astrobiologi er grundlæggende en tværfaglig disciplin, der inddrager astronomi, biologi, kemi og geologi. Dette samarbejde har ført til ny viden om forbindelsen mellem de levende organismer, atmosfæren, jordskorpen og oceanerne. Hovedspørgsmålene har været: Hvad karakteriserer liv? Hvilke fysiske og kemiske betingelser tillader liv? Hvordan er livet opstået på den unge Jord? Er der en forbindelse mellem tilstedeværelsen af organiske molekyler i Universet og udviklingen af levende organismer? Kan liv sandsynligt forekomme på andre planeter end Jorden? Hvad er livets fremtid på Jorden og i Universet?

Interessen for disse områder har samtidig ført til mange opdagelser, der har været vigtige for vores forståelse for Jordens biologi, fx afgrænsningen af mikroorganismegruppen Archaea eller det veludviklede økosystem omkring hydrotermiske væld på havbunden. Udforskningen af de såkaldte extremofiler (dvs. organismer, som foretrækker ekstreme miljøer med fx høj temperatur eller høj saltholdighed) er delvist begrundet i astrobiologien, men har også givet afkast til enzymforskningen og den kommercielle bioteknologi. Teorien om meteornedslag som årsag til ”atomvinter” og livsformers masseuddøen, fx dinosaurernes endeligt i Kridttiden for 65 mio. år siden, er ligeledes inspireret af astrobiologisk forskning.

En sidegren af astrobiologien beskæftiger sig med det særlige miljø i rumfartøjer og rumstationer og dets indflydelse på levende væsner fra jorden, herunder menneskekroppen. Biologiske eksperimenter med vævskulturer, planter og dyr samt fysiologiske undersøgelser af astronauter har især fokuseret på effekten af vægtløshed og stråling fra rummet. De indhøstede erfaringer kan anvendes i planlægningen af længerevarende missioner til Månen eller Mars.

De senere års undersøgelser af Mars’ overflade med landingsmoduler har været med til at intensivere astrobiologisk forskning. I Danmark deltager bl. a. Marslab ved Aarhus Universitet med mikrobielle og fysiske simuleringsforsøg. På Marslab blev i 2009 installeret European Mars Simulation Wind Tunnel, en 50 m3 stor tank, hvori man kan genskabe atmosfæriske og klimatiske forhold på Mars (se http://www.marslab.dk ).

Fra den spæde begyndelse i 1950’erne har den amerikanske rumfartsorganisation NASA været en vigtig økonomisk og inspiratorisk støtte for astrobiologien. NASA Astrobiology Institute organiserer i dag forskningsgrupper over hele verden i samarbejde med nationale videnskabelige centre (se http://astrobiology.nasa.gov/ ).

Det første fagtidsskrift udkom i 1968 og publiceres stadig under titlen Origins of Life and Evolution of Biospheres. Andre tidsskrifter er Astrobiology og det populærvidenskabelige netbaserede www.astrobiology.com.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig