Generationsskifte, i biologi betegnelse for et periodisk skifte mellem generationer med forskellig forplantningsmåde (kønnet/ukønnet formering) og undertiden også med forskelligt udseende og kromosomtal (haploid/diploid). Se også formering.

Næsten alle protister med kønnet formering har generationsskifte. Hos sporozoer (fx coccidier) sker meiosen umiddelbart efter zygotedannelsen, så både den kønnede og ukønnede generation er haploid (se celledeling), men hos langt de fleste flercellede organismer, også planter, vokser zygoten op til et diploidt individ.

Dyr

Hos flercellede dyr er et generationsskifte mere sporadisk forekommende, men dog karakteristisk for større systematiske grupper. Man skelner mellem to typer: metagenese og heterogoni. Ved førstnævnte forplanter den ukønnede generation sig ved knopskydning eller deling, ved sidstnævnte gennem udvikling af ubefrugtede æg (partenogenese). Metagenese findes fx hos goplerne, hvor der er en ukønnet polypgeneration og en kønnet medusegeneration. Et andet eksempel er de parasitiske ikter og bændelorme med ukønnet formering i mellemværter og kønnet formering i slutværten. Visse bændelorme har dog både ukønnet og kønnet formering i slutværten. Ved metagenese er de to generationer ofte meget forskellige både i bygning og levevis. I sammenligning hermed er de ved heterogoni mere ensartede.

Heterogoni kendes hos galhvepse, hvor de to generationer danner forskellige slags galler. Hos bladlus ses som regel en række partenogenetiske generationer om sommeren, mens den kønnede generation fremkommer om efteråret, og de befrugtede æg overvintrer. Et skifte mellem partenogenetiske og seksuelle generationer forekommer også hos dafnier og hjuldyr. Hos dafnier er grænsen tilsyneladende flydende, idet den samme hun kan producere både partenogenetiske æg og æg, der kræver befrugtning; hos hjuldyr er den seksuelle generations hanner haploide.

Spore- og frøplanter

Hos både sporeplanter (alger, svampe, mosser, bregner etc.) og frøplanter er generationsskiftet normalt forbundet med et kernefaseskifte, dvs. et skifte mellem en haploid generation med ét sæt kromosomer og en diploid generation med dobbelt kromosombesætning.

De to generationer formerer sig også forskelligt. Den haploide plante, gametofytten, danner kønsceller, gameter, der smelter sammen til en diploid zygote. Denne spirer ud til en diploid plante, sporofytten, der ved meiose danner haploide sporer. Fra disse udvikles nye haploide gametofytter. Mange planter har et helt regelmæssigt skifte, en fast livscyklus. Andre, fx en del alger, har i deres livshistorie et mere uregelmæssigt skifte, der i højere grad er afhængigt af ændringer i ydre kår som fx lys og temperatur.

Selvom generationerne formerer sig forskelligt, kan de være helt ens af udseende og størrelse. Hos de fleste sporeplanter og alle frøplanter er generationerne dog forskellige, men hvilken generation, der er den dominerende, varierer fra gruppe til gruppe. Hos svampe er et egentligt generationsskifte sjældent, hos alger findes alle typer af skifte repræsenteret. Hos mosser er gametofytten selve den grønne mosplante, som sporofytten (sporehuset) sidder på. Hos bregner og andre karsporeplanter er gametofytten reduceret til en lille forkim med kønsorganer, mens den store grønne plante formerer sig ved sporer.

Hos frøplanter er sporofytten den helt dominerende generation; den grønne plante med rod, stængel, blade og blomster. Gametofytten er mikroskopisk og afhængig af næring fra sporofytten. Hos de nøgenfrøede, fx nåletræer som gran og fyr, dannes en flercellet hunlig gametofyt med ægcelleproducerende arkegonier; lignende organer ses også hos karsporeplanterne. I de mest primitive grupper sker befrugtningen vha. selvbevægelige spermatozoider, i mere avancerede grupper som fx nåletræerne vha. ubevægelige spermaceller, der overføres ved et støvrør.

Hos de dækfrøede består den hunlige gametofyt kun af nogle få celler i en kimsæk, og der dannes ingen arkegonier. Hos både nøgen- og dækfrøede er den hanlige gametofyt stærkt reduceret og består kun af få celler, der udvikles i forbindelse med pollenets spiring.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig