Kunstigt liv (Kunstigt liv i hardware-form), Her forsøger man at basere kunstigt liv på stoflige indretninger (hardware) eller blandinger af hardware og software, nemlig robotter. De kaldes også animater, da de ofte fremstilles som små mekaniske insekter eller andre "dyr" med motoriske dele (ben, hjul, arme, gribekløer) og sanser (stødsensorer, "syn" i form af lyssensorer, magnetiske sensorer o.l.) samt kroppen med en "hjerne" af programmer, der bearbejder information fra sensorer og styrer den motoriske adfærd. Man søger at undgå på forhånd at designe adfærden som et fastlagt forhold mellem input (sansning) og output (motorik) og lægger i stedet vægt på selvindlærende maskiner. Man har bygget såkaldt autonome systemer, hvor animaten, udstyret med et neuralt netværk, selv opbygger et "kognitivt kort", hvorved den lærer at undgå forhindringer i omgivelserne. En lang række problemer er knyttet til den motoriske koordinering, og forskellige løsninger har været foreslået, bl.a. en robotarkitektur, der kaldes subsumption, udviklet af Rodney A. Brooks (f. 1954), USA. Den består i at lade flere hierarkiske lag af adfærd underlægge sig hinandens kontrol, samtidig med at de simpleste lag (som fx styrer bevægelsen af et enkelt ben) bevarer en vis grad af selvstændighed.

Man har talt om at skabe selvreproducerende robotter, men meget taler for, at det er umuligt: Robotter forudsætter menneskeligt fremstillede komponenter, som igen forudsætter fabrikker og det menneskelige samfunds knowhow. Biologisk selvreproduktion er autonom i egentlig forstand ved blot at bero på komplekse selvorganiserende biokemiske processer (som proteiners selvansamling, self-assembly) og genetisk information. Disse processer udforskes dog i den sidste type kunstigt liv.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig