Organisme, et levende væsen, et system af organer eller mere generelt: en levende helhed.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet organisme kommer af organ og -isme.
Organisme er et grundbegreb i biologien, fordi alle livsprocesser udspiller sig i eller mellem organismer. Nogle gange bruges adjektivet organismisk om de faktorer, der er med til at integrere og opretholde organismens individualitet. Organismen er her et biologisk individ, dvs. en levende plante, et dyr med en afgrænset krop, en svamp (hvis hyfer kan forgrene sig vidtstrakt) eller en encellet organisme, da mange mikroorganismer netop er væsener, som kun består af en enkelt celle. Som biologisk begreb henviser organisme til en funktionel helhed af dele, hvor delene tjener til helhedens opretholdelse. I flercellede organismer er delene organer (fx hjerte, tarmkanal, kønsorganer), der hver består af mange celler. I encellede prokaryote organismer som bakterier er delene de enkelte makromolekyler, der findes i cytoplasma (som bl.a. indeholder enzymer og genetisk materiale) og cellemembran samt cellevæg. I encellede eukaryote organismer er delene foruden cytoplasma og cellemembran organeller (fx kloroplaster, mitokondrier og cellekerne).
Heraf følger, at en organisme kan se højst forskellig ud og være dannet på mange måder: en myre er en organisme, et bøgetræ er det også. En slimsvamp i en bestemt fase af dens livscyklus er dannet ved, at mange amøbelignende enkeltceller er aggregeret via en art selvorganiserende proces, som omfatter udveksling af signalmolekyler (cyklisk AMP), hvorved de smelter sammen til en flercellet organisme, slimsvampen. Normalt dannes flercellede organismer ved celledeling begyndende med en befrugtet ægcelle, som deler sig ved mitose (se celledeling).
En enkelt bakterie er ved en overfladisk betragtning en ret enkel organisme, men den rummer en højt organiseret struktur af membraner og et helt maskineri til den særlige informationsstyrede syntese af cellekomponenter i form af proteiner og RNA, der indgår i det videre stofskifte. Mycoplasma, der lever parasitisk i fx mennesker ved visse typer af lungebetændelse, er nogle af de simpleste organismer med et genom (arvemasse) på kun omkring et halvt tusinde gener. Flercellede organismer er mere komplekse; for det første ved at have en udstrakt celledifferentiering, således indeholder mennesket omkring 250 forskellige slags celler, fx nerve-, muskel-, hud- og knogleceller; for det andet ved at de forskellige celletyper er placeret rumligt i forhold til hinanden i specifikke strukturer (som studeres i anatomi og histologi), dannet ved morfogenesen under fosterudviklingen og den videre opvækst af individet, se også embryologi. Således er en høj grad af organisation karakteristisk for organismer både på det molekylære niveau og niveauerne for celler, væv og organer.
Skønt en virus er et ægte biologisk fænomen, opfattes den normalt ikke som en organisme. Den har intet selvstændigt stofskifte og kan kun formere sig ved som parasit at snylte på stofskiftet inde i en encellet eller flercellet organisme. Evolutionshistorisk må virus antages at stamme fra stærkt reducerede parasitiske organismer eller selvstændiggjorte genetiske elementer fra andre organismer.
En elefant og et menneske er organismer, som vi normalt forstår begrebet, et levende væsen, som er velafgrænset i tid og rum. Men ikke alle organismer er så velafgrænsede. Svampes hyfer ("rødder") vokser kraftigt, når betingelserne er gunstige, og de kan løsrives fra hinanden og samles igen, når der dannes frugtlegemer (paddehatte). Man har fundet, at en canadisk rhizomorf svamp, Armillaria bulbosa, har dannet et uhyre netværk af hyfer dækkende et areal på over 1500 ha. Denne organisme skønnes at veje over 1000 t og være ca. 1500 år gammel. Kun ekstreme betingelser vil kunne dræbe den; den er nærmest udødelig. Som individ virker den ud fra en dagligdags betragtning atypisk, selvom den i biologisk forstand er et fuldgyldigt eksempel på en organisme.
Dagligsprogets begreb organisme er prototypisk, dvs. nogle typer, fx køer og mennesker, er mere centralt placerede som eksempler (prototyper) på begrebet end andre, fx den canadiske svamp eller mikroskopiske celler. Biologiens organismebegreb beror ikke på bestemte "typiske" eksempler, men hviler på relativt klare kriterier for, hvornår noget er en organisme; alle organismer er enten selv enkelte celler eller består af systemer af celler, dvs. organer. Alligevel er de såkaldt indeterminerede organismer en undtagelse, fx en række svampe, hvor der er flydende grænser mellem løsrevne svampehyfer (som består af få celler), en organisme bestående af et sammenhængende større hyfenet med frugtlegemer og en "population" af adskilte organismer, som ofte kun er relativt adskilte, da hyferne sammenkobler organismerne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.