Grønland - palæontologi

I Grønland er gjort talrige vigtige fossilfund. I Isua ved Godthåbsfjorden er opdaget de sandsynligvis ældste spor af liv, ca. 3,8 mia. år gamle (se Jorden og liv). Dårligt bevarede planterester fra Devon kendes i Østgrønland, og rige forstenede floraer fra Sen Trias og Tidlig Jura, Kridt og Tertiær er udgravet i Øst- og Vestgrønland.

Fra Nord-, Øst- og Vestgrønland kendes rige faunaer af en lang række hvirvelløse dyr. De første trilobitter er fra Tidlig Kambrium, mens Mellem Kambrium domineres af både brachiopoder og trilobitter. I Ordovicium dukker snegle, blæksprutter og graptolitter op, og i Silur ses også koraller. Hudpanserplader fra kæbeløse fisk fra Tidlig Devon er indsamlet i Nordgrønland.

I Østgrønland er der gjort en række hvirveldyrfund, fra Sen Devon således panserhajer (placodermer), kvastfinnede fisk, lungefisk og berømte tidlige urpadder (tetrapoder) som Acanthostega og Ichthyostega. Benfisk kendes fra Sen Perm og dominerer Tidlig Trias, hvor der også forekommer hajer. Til gengæld er hvaløgler (iktyosaurer) og svaneøgler (plesiosaurer) almindelige i Tidlig Jura. Endelig skal nævnes vigtige fund fra Sen Trias af nogle af verdens tidligste pattedyr (se pattedyr (evolution)).

Læs mere om Grønland.