uddøen (årsager og modforanstaltninger)

Udryddelse af plante- og dyrearter kan være tilsigtet, som fx når landmanden sprøjter markerne mod ukrudt for at fremme væksten af afgrødeplanter, eller når vore forfædre jagtede ulve, fordi de var en trussel mod mennesker og husdyr. Udryddelsen kan også være utilsigtet, fx når moser og vandhuller afvandes eller fyldes op for at skabe større, sammenhængende marker, der lettere kan dyrkes. Når små vådområder forsvinder, mister bl.a. frøer og tudser deres naturlige levesteder.

Det er ikke tilstrækkeligt at frede de enkelte plante- og dyrearter mod direkte udryddelse, fx ved at forbyde eller indskrænke jagt; man må også sikre deres levesteder. EUs Habitatdirektiv har til formål at sikre landenes plante- og dyreliv mod udryddelse ved at prioritere bevarelsen af levestederne, habitaterne, højere end andre anvendelser.

Planter og smÃ¥dyr som insekter, padder og mus kan for det meste opretholde levedygtige bestande inden for smÃ¥ arealer. Større dyr, fx fugle og pattedyr, kræver ofte mere plads. Et reservat pÃ¥ 500 km² viste sig sÃ¥ledes at være for lille til at holde liv i bestanden af Java-tigeren, mens nationalparker pÃ¥ i alt 24.500 km² tilsyneladende sikrer den indiske tigers overlevelse. Et vigtigt aspekt er risikoen for indavl i smÃ¥ bestande. Hos nogle arter bliver indavl et problem tidligt under artens tilbagegang, men hos andre, især naturligt sjældne arter, spiller indavl en mindre rolle, og arten kan i princippet reddes selv med nogle fÃ¥ eller endog blot ét ynglepar som fx den newzealandske fluesnapper black robin.

Læs mere om uddøen.