Inga, planteslægt i mimoseunderfamilien i ærteblomstfamilien. Slægten omfatter mere end 200 arter hjemmehørende i tropisk og subtropisk Amerika. Det er træer eller buske med finnede blade og ret få, store småblade. Blomsterne er forholdsvis store og samlet i hoveder eller aks; støvbærerne er talrige. Frugten, der er flad eller kantet, er hos mange arter kødfuld og med sødt frugtkød. Nogle arter, fx Inga edulis, dyrkes for de spiselige frugters skyld, andre benyttes som skyggetræer i kaffe- og kakaoplantager.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki