Limabønne er en bønneart, der stammer fra Mellem- og Sydamerika. Limabønner findes i såvel buskede som klatrende former; sidstnævnte bliver 1-4 m høj. Bælgene bliver op til 15 cm lange, de farvede eller hvide frø 1-3 cm, ovale til nyreformede.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Phaseolus lunatus, månebønne
Limabønner anvendes som grøntsag; før brug bør de bælgede frø lægges i blød og koges, da de indeholder et eller flere cyanogener, der kan give blåsyreforgiftning. Limabønner er derfor ikke egnede til bønnespirer. Smagen er mild og sødlig, konsistensen cremet.
Hvide limabønner kaldes også butter beans eller smørbønner.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.