pilblad, Sagittaria, slægt med 25 arter af enkimbladede planter i skebladfamilien, overvejende udbredt i tempererede og varme egne i Nord- og Sydamerika. Almindelig pilblad, Sagittaria sagittifolia, vokser i Jylland og på Fyn, men er sjælden, mens bredbladet pilblad, S. latifolia, forekommer meget sjældent som forvildet på Sjælland. Det er oftest kraftige, flerårige vand- og sumpplanter, der vokser langs søbredder og vandløb. Bladene er enten linjeformede undervandsblade eller stilkede med bladplade, der oftest er tydeligt pilformet. Blomsterstandene er klaseformede, flydende i vandoverfladen eller over vandet med kraftige, stive skafter. Pilbladsumpe i Syd- og Mellemamerika er vigtige fourageringsområder for trækfugle. Nogle arter anvendes som akvarieplanter, og et par arter dyrkes eller indsamles pga. deres spiselige jordstængler.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki