• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

formering (frøplanter)

Oprindelig forfatter AStr Seneste forfatter Redaktionen

Skvalderkål. 1 Skud med to blomsterstande og en ung frugtstand i midten. 2 En enkelt blomst. 3 To frugter med blivende grifler. 4 Vegetativt skud med det forgrenede system af jordstængler; hvert enkelt led af disse kan blive til en ny plante, hvorfor arten hører til blandt vore mest besværlige haveukrudtsplanter. De unge blade er aromatiske og velsmagende og har tidligere fundet anvendelse som salat. Det var dog nok som lægeplante, at skvalderkål blev indført i Danmark i middelalderen. Det latinske artsnavn, podagraria, hentyder til den tidligere anvendelse mod podagra og andre gigtlidelser.

Skvalderkål. 1 Skud med to blomsterstande og en ung frugtstand i midten. 2 En enkelt blomst. 3 To frugter med blivende grifler. 4 Vegetativt skud med det forgrenede system af jordstængler; hvert enkelt led af disse kan blive til en ny plante, hvorfor arten hører til blandt vore mest besværlige haveukrudtsplanter. De unge blade er aromatiske og velsmagende og har tidligere fundet anvendelse som salat. Det var dog nok som lægeplante, at skvalderkål blev indført i Danmark i middelalderen. Det latinske artsnavn, podagraria, hentyder til den tidligere anvendelse mod podagra og andre gigtlidelser.

Også hos frøplanter findes såvel ukønnet som kønnet formering. Mange af de planter, vi benytter i have- og landbrug, formeres ved frøformering.

Ukønnet formering

Mange arter kan formere sig ved fragmentation, hvor plantedele vokser ud til nye, fuldt udviklede individer. Andre arter, fx dækfrøede som hvid anemone, skvalderkål og bingelurt, formerer sig hovedsagelig ved forgrenede jordstængler, hvorved et individ kan dække et stort område. Dyrkede arter som fx jordbær, ananas og banan opformeres normalt vegetativt ved deling af planten.

Særlige vegetative ynglelegemer dannes af mange arter af dækfrøede planter, fx visse stenbrækarter og vorterod. Ynglelegemerne er oftest små og kompakte og er undertiden beskyttet mod fx udtørring, således at de lettere kan spredes til og kolonisere nye områder. Denne form for vegetativ formering er særlig almindelig i arktiske egne, hvor den korte vækst- og blomstringsperiode vanskeliggør kønnet formering.

Hos en del frøplanter, fx mælkebøtter, kan frø dannes uden foregående meiose og befrugtning ved apomiksis. Denne form for formering kan sidestilles med vegetativ formering, idet datterindividerne er genetisk identiske med moderindividet.

Bestøvning. Hos mange planter overføres pollen vha. insekter, der besøger blomsten for fx at suge nektar.

Bestøvning. Hos mange planter overføres pollen vha. insekter, der besøger blomsten for fx at suge nektar.

Kønnet formering

Opbygningen af formeringsorganerne hos nøgenfrøede og dækfrøede — og dermed befrugtningsmåden — er nøglekarakteren i den systematiske inddeling af de to grupper og vil derfor blive behandlet nærmere i artiklerne om disse, men se også bestøvning, blomst og frøplanter. Befrugtningen sker hos dækfrøede og hos de fleste nøgenfrøede ved, at en eller flere ubevægelige spermaceller fra pollenkornet overføres til ægcellen via et støvrør.

Læs også om formering af frøplanter i have- og jordbrug og om formering i øvrigt.



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. formering (frøplanter) Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Historik