frø (frøhvile og -spiring) (Verificeret)

Indholdsfortegnelse

Læs også
• frø (frøhvile og -spiring)
• frø (frøanlæg og anatomi)

Det er de mest læste artikler i emnet frø
Til forsiden

Frø. Spirende hvedekorn. Kimen er den unge plante, hvis vækst midlertidig er indstillet under hvileperioden (nederste korn). Væksten begynder ved spiringen, som er fuldendt, når kimroden gennembryder kornets skaldele (næstnederste korn). På det næstøverste og øverste korn ses primærroden, der bærer utallige rodhår, samt den ene af to birødder. Rygter om mere end 3000 år gamle spiredygtige hvedefrø fra Tutankhamons grav er usande, da deres arvemateriale, DNA, er nedbrudt, bl.a. af ilt; frøkorns levetid og vitalitet kan øges under opbevaring i en iltfri atmosfære.

Efter modning gennemgår frø ofte en kortere eller længere hvileperiode før spiring. Frø fra arter fra kolde klimater vil i mange tilfælde først spire efter frostpåvirkning, hvilket sikrer, at spiringen sker på det gunstigste tidspunkt om foråret. Andre arters frø kræver lyspåvirkning (hvilket sikrer mod spiring i for stor dybde) eller opvarmning (fx arter fra områder med mange skovbrande).

Frøhvile kan skyldes indre faktorer som fx umodent embryo, en tyk frøskal, der forhindrer passage af vand og ilt, eller for stort indhold af naturligt forekommende væksthæmmere som abscisinsyre og/eller fenolforbindelser. Spiring kan i så fald fremmes ved kemisk eller fysisk behandling, fx ved ridsning af frøskallen. Man kan også tilføre plantehormoner som gibberelliner, cytokininer og ethylen, der kan fremme spiring ved særlige koncentrationsforhold.

Spiring af frø fra lyskrævende arter, fx salatfrø, kan fremmes af især rødt lys (630-700 nm), mens lys af længere bølgelængde (mørkerødt lys, 720-800 nm) modvirker spiring. Længden af frøhvile varierer enormt: fra nogle uger til flere århundreder afhængigt af plantearten og frøets oplagringsforhold. Frøhvilen antages bl.a. at give frøet et tidsrum at blive spredt i før spiring, således at det ikke spirer lige ved moderplanten og dermed konkurrerer med denne om resurser, samt at gøre det muligt for planter at overleve ugunstige miljøforhold.

Under frøets spiring udvikles kimen til en kimplante. Frøspiringen påbegyndes, når vand trænger ind i frøet, og en efterfølgende øget metabolisk aktivitet resulterer i, at kimroden gennembryder frøskallen. Frøets oplagsnæring leverer den nødvendige energi samt byggestenene til udviklingen af kimplanten.

Læs mere om frø.


© FOCI

Frø. Spirende hvedekorn. Kimen er den unge plante, hvis vækst midlertidig er indstillet under hvileperioden (nederste korn). Væksten begynder ved spiringen, som er fuldendt, når kimroden gennembryder kornets skaldele (næstnederste korn). På det næstøverste og øverste korn ses primærroden, der bærer utallige rodhår, samt den ene af to birødder. Rygter om mere end 3000 år gamle spiredygtige hvedefrø fra Tutankhamons grav er usande, da deres arvemateriale, DNA, er nedbrudt, bl.a. af ilt; frøkorns levetid og vitalitet kan øges under opbevaring i en iltfri atmosfære.

Viser 1 af 1 billeder

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
11/01/2010
Oprindelige forfattere
AStr
30/01/2009
BAH
30/01/2009
RR
30/01/2009

Kom godt i gang med ...

Emnetræ

Nyhedsbrev

© Gyldendal 2009-2010 - Powered by MindTouch Deki