isolering

isolering, (afledn. af isolere, se isolation), inden for biologien udtryk for det forhold, at en organisme ikke kan udveksle arveanlæg med andre individer af samme art eller beslægtede arter. Isolering kan fx være geografisk eller økologisk betinget, således at individer ikke har mulighed for at komme i kontakt med hinanden, fordi de forekommer i forskellige områder eller miljøer. Sådan isolering vil ofte med tiden føre til genetisk differentiering og derved være det første skridt i en artsdannelsesproces. Forskelligt blomstringstidspunkt eller forskellige bestøvere hos plantearter eller -populationer kan også være isoleringsmekanismer. Hos orkidéer forhindres krydsning fx ofte af, at arterne hver især er tilpasset bestøvning ved hjælp af en bestemt insektart; ved kunstig bestøvning kan der ofte fremstilles hybrider mellem forskellige arter eller sågar slægter. Hos frøplanter er ca. ¹/₃ af arterne polyploide, dvs. har fordoblet eller flerdoblet antal af kromosomer. De er oftest opstået ved artskrydsning og efterfølgende kromosomfordobling og bliver derved umiddelbart reproduktivt isolerede fra forældrearterne.