• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

livsformer

Oprindelig forfatter AStr Seneste forfatter Cunctator

Livsformer. Skematisk fremstilling af Raunkiærs livsformer. På illustrationen er de blivende skuddele sorte, mens de plantedele, der dør bort i den ugunstige tid, er lyse. Ifølge det oprindelige system er hovedtyperne: 1 Luftplanter (fanerofytter), dvs. vedplanter, hvis overvintrende knopper findes mere end 25 cm over jorden. 2 og 3 Jordfladeplanter (chamaefytter) med knopper mindre end 25 cm over jordoverfladen; de kan enten være forveddede eller urteagtige. 4 Jordskorpeplanter (hemikryptofytter) med knopper i jordoverfladen; de kan være flerårige eller toårige. 5 og 6 Jordplanter (geofytter) med knopper nede i jorden enten med jordstængel (rhizom), stængelknold, løg, rodknold eller knopskydende rødder. 7 Sumpplanter (helofytter), der vokser i vand, og hvis stængel og blade rager op over vandet, mens knopperne findes i vandet eller i bunden.8 og 9 Vandplanter (hydrofytter), der enten er helt nedsænkede eller delvis flydende i vandoverfladen; overvintrende knopper findes på eller i bunden. 10 Enårige planter (therofytter), der overlever den ugunstige årstid som frø (ikke vist). AStr

Livsformer. Skematisk fremstilling af Raunkiærs livsformer. På illustrationen er de blivende skuddele sorte, mens de plantedele, der dør bort i den ugunstige tid, er lyse. Ifølge det oprindelige system er hovedtyperne: 1 Luftplanter (fanerofytter), dvs. vedplanter, hvis overvintrende knopper findes mere end 25 cm over jorden. 2 og 3 Jordfladeplanter (chamaefytter) med knopper mindre end 25 cm over jordoverfladen; de kan enten være forveddede eller urteagtige. 4 Jordskorpeplanter (hemikryptofytter) med knopper i jordoverfladen; de kan være flerårige eller toårige. 5 og 6 Jordplanter (geofytter) med knopper nede i jorden enten med jordstængel (rhizom), stængelknold, løg, rodknold eller knopskydende rødder. 7 Sumpplanter (helofytter), der vokser i vand, og hvis stængel og blade rager op over vandet, mens knopperne findes i vandet eller i bunden.8 og 9 Vandplanter (hydrofytter), der enten er helt nedsænkede eller delvis flydende i vandoverfladen; overvintrende knopper findes på eller i bunden. 10 Enårige planter (therofytter), der overlever den ugunstige årstid som frø (ikke vist). AStr

livsformer, system til inddeling af planter baseret på de overvintrende knoppers placering i forhold til jordoverfladen. Det er opstillet af den danske botaniker Christen_Raunkiær og har fået stor international anvendelse. Raunkiærs system blev første gang præsenteret i en afhandling på fransk i Videnskabernes Selskabs oversigt for 1905 og senere (1907) i en større afhandling på dansk. Det var beregnet som grundlag for en biologisk plantegeografi, hvor der "ved Karakteriseringen af Livsformerne alene er taget Hensyn til de Bygningsforhold, der afspejler den væsentligste Side af Planternes Afhængighed af Klimaet, nemlig Planternes Tilpasning til at overleve den ugunstige Aarstid".

Den procentuelle fordeling af livsformerne varierer mellem forskellige klimaområder og biotoper. I Nordeuropa er fx jordskorpeplanterne de hyppigste, mens Middelhavsområdets flora har en større andel af dværgluftplanter, jordplanter og enårige planter, der alle er tilpasset til at overleve en lang, tør sommer. I tropiske egne tilkommer andre livsformer, fx stængelsaftplanter (sukkulenter) og epifytter, dvs. planter, der vokser på overjordiske dele af andre planter. Allerede Raunkiær foretog en sammenligning mellem floraen i Danmark og i Dansk Vestindien (Sankt Thomas og Sankt Jan) med hensyn til arternes fordeling på livsformer. I Danmark udgjorde jordskorpeplanterne 50% af arterne, de enårige planter 18% og vand- og sumpplanterne 11%; på Sankt Thomas og Sankt Jan var luftplanterne den dominerende kategori med 58% af arterne fulgt af de enårige (14%) og jordfladeplanterne (12%). Med mindre modifikationer bruges Raunkiærs system endnu, fx i mange floraværker.