• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Joachim Frederik Schouw

Oprindelige forfattere HaVam og IbFri Seneste forfatter sthornval

Joachim Frederik Schouw. Monumentet for Schouw foran Københavns Universitets hovedbygning er udført af H.V. Bissen 1851 og opstillet 1856. Det er landets første offentligt opstillede portrætskulptur til minde om en person, der hverken var kongelig eller adelig, men det er ikke det ældste offentlige portræt af Schouw: Han blev 1846-48 portrætteret i modtagelseskomitéen for Thorvaldsen på J. Sonnes frise på Thorvaldsens Museum, i hvis bestyrelse han sad. Han står også blandt de ældre nationalliberale på Constantin Hansens maleri på Frederiksborg af Den Grundlovgivende Rigsforsamling.

Joachim Frederik Schouw. Monumentet for Schouw foran Københavns Universitets hovedbygning er udført af H.V. Bissen 1851 og opstillet 1856. Det er landets første offentligt opstillede portrætskulptur til minde om en person, der hverken var kongelig eller adelig, men det er ikke det ældste offentlige portræt af Schouw: Han blev 1846-48 portrætteret i modtagelseskomitéen for Thorvaldsen på J. Sonnes frise på Thorvaldsens Museum, i hvis bestyrelse han sad. Han står også blandt de ældre nationalliberale på Constantin Hansens maleri på Frederiksborg af Den Grundlovgivende Rigsforsamling.

Joachim Frederik Schouw, 1789-1852, dansk botaniker og politiker, professor i botanik ved Københavns Universitet fra 1821 og direktør for Universitetets Botaniske Have fra 1841.

Joachim Frederik Schouw var en af grundlæggerne af den regionale og økologiske plantegeografi, især gennem sit hovedværk, Grundtræk til en almindelig Plantegeographie (1822, ty. 1823) med tilhørende atlas, men også ved en række senere værker om Italiens plantegeografi, der ved analyser af flora og vegetation i det bjergrige land supplerer tidligere arbejder, bl.a. Alexander von Humboldts om tropisk Amerika og Göran Wahlenbergs om Lappland og Schweiz.

Schouw var en glimrende formidler af naturvidenskab, en af naturgeografiens pionerer og en fornyer af biologi- og geografiundervisningen i Danmark. Han var 1828-52 redaktør af Videnskabernes Selskabs Skrifter.

Også i det fremspirende politiske liv var Joachim Frederik Schouw en forgrundsfigur. Han udgav fra 1831 det indflydelsesrige Dansk Ugeskrift og var initiativtager til den store Trykkefrihedsadresse (1835) og Trykkefrihedsselskabet (s.å.), som blev spiren til en liberal partidannelse.

Som medlem af Roskilde og Viborg Stænderforsamlinger 1835-40 og 1847-48 (kongevalgt) blev han valgt til formand og var med til at grundlægge den parlamentariske forhandlingsform i Danmark. I 1840'erne engagerede han sig stærkt i Slesvigs dansk-nationale vækkelse og skandinavismen. Ved tronskiftet 1848 offentliggjorde han et moderat forfatningsforslag og deltog tøvende i Martsdagenes omvæltning.

Joachim Frederik Schouw var medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling og blev også her formand. Han afslog en ministerpost i Novemberministeriet, fordi han modsat opinionen var tilhænger af Slesvigs deling. Schouw udgjorde s.m. teologen H.N. Clausen og erhvervsmanden L.N. Hvidt den såkaldt ældre nationalliberale gruppe, som havde stor indflydelse i borgerskabet.

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Joachim Frederik Schouw Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik