Søen i Botanisk Have, København.

.

Botanisk Have. Det store væksthuskompleks i Botanisk Have, København, opført 1872-74 efter idé af brygger J.C. Jacobsen. Det blev gennemgribende renoveret 1980-82. Det rummer over 2000 tropiske og subtropiske planter og er en af havens hovedattraktioner.

.

New York. Botanisk Have i New York City. Haven blev anlagt i 1891 og dækker et areal på 101 ha.

.

Botanisk Have.

.

Botanisk have, have eller park, hvor planter dyrkes med henblik på forskning og undervisning. De første botaniske haver i vor del af verden var medicinske haver, hvor man dyrkede og studerede lægeplanter. Den første grundlagdes i Pisa i Italien i 1543, men Padova (1545), Firenze (1550) og flere andre europæiske byer fulgte hurtigt efter. Næsten alle de haver, som blev anlagt i 1500- og 1600-t., eksisterer stadigvæk, de fleste på deres oprindelige sted.

I den arabiske verden samt Kina og Mexico fandtes der før 1500-t. haver, som kunne kaldes botaniske, men kendskabet til dem var begrænset, og de fik ikke indflydelse på udviklingen af de botaniske haver i Europa.

I de følgende århundreder udviklede mange af de europæiske medicinske haver sig til egentlige botaniske haver, efterhånden som flere og flere ukendte planter blev samlet ind, dyrket og undersøgt. Samtidig ændrede havernes opgaver sig gradvist, og i forbindelse med den europæiske kolonisering af troperne blev studiet af økonomisk set vigtige planter væsenligt. Haverne blev centre for undersøgelse, afprøvning og spredning til andre verdensdele af planter som gummi, oliepalme, bomuld, kaffe, te, kakao, vanilje osv. De botaniske haver medvirkede dermed til at grundlægge de landbrugsmønstre i troperne, som ses i dag. Tilsvarende er nye og interessante prydplanter ofte først blevet udvalgt, afprøvet og gjort alment tilgængelige gennem de botaniske haver.

Der findes rundt om i verden ca. 1500 botaniske haver. De er meget forskellige hvad angår størrelse og plantesamlinger: Nogle er små, mens andre dækker flere hundrede ha, og nogle koncentrerer sig om landets flora eller bestemte plantegrupper, mens andre har planter fra alle Jordens egne. Men som regel dyrker en botanisk have planter til forskning og undervisning, til studiet af økonomisk set vigtige planter, til fremme af havebruget og til udbredelse af det almene kendskab til natur og planter.

Blandt de største og mest berømte botaniske haver er Royal Botanic Gardens i Kew, England. Kews historie som botanisk have begyndte i 1759, men selve haverne er ældre. Kew har været og er stadigvæk, en ledende institution i den botaniske udforskning af klodens forskellige egne og i udviklingen af botanik og havebrug. Kews plantesamling omfatter ca. 45.000 arter fordelt på 120 ha friland og adskillige væksthuse.

Den ældste botaniske have i Nordamerika er Missouri Botanical Garden i St. Louis, USA, som blev anlagt i 1859 efter engelsk forbillede. Den er i dag et af verdens førende forskningscentre, specielt mht. tropisk botanik.

Der anlægges stadig nye botaniske haver også i Europa. I de senere år er der fx anlagt en national botanisk have i Wales i Storbritannien. For de gamle botaniske haver kan det være vanskeligt at holde den tidligere standard med hensyn til pasning af planterne pga. stigende arbejdsløn og det umulige i at rationalisere pasning af de mange arter med helt forskellige krav.

Botaniske haver i Danmark

Danmarks ældste og største botaniske have er Københavns Universitets Botaniske Have, men også Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (nuv. LIFE, Københavns Universitet) og Aarhus Universitet og Kommune har oprettet botaniske haver og forstlige arboreter. Den første botaniske have ved Københavns Universitet blev skænket af Christian 4. i 1600 ved kgl. skøde og gavebrev. Denne have, Hortus Medicus, lå ved den nuværende Krystalgade i det indre København. Men både den og de to følgende botaniske haver, som lå ved hhv. Frederiks Hospital (det nuværende Kunstindustrimuseum) og ved Charlottenborg ud mod Nyhavn, blev senere opgivet. Den nuværende og fjerde af Københavns Universitets botaniske haver blev anlagt 1872-74 på et ca. 10 ha stort areal på voldterrænet over for Rosenborg og Kongens Have.

I dag har Københavns Universitets Botaniske Have en af Europas største samlinger med over 13.000 forskellige plantearter fra alle verdensdele. Havens enestående placering på det gamle voldterræn giver et afvekslende landskab og mange forskellige vækstbetingelser for planterne, men også det danske klima betinger, at der på friland kan dyrkes et bredt udvalg af planter fra mange egne af Jorden. Dertil kommer havens væksthuse, hvor forskellige klimaforhold genskabes, fra det arktiske til det tropiske.

Haven rummer fx palmer, lianer og epifytiske orkidéer fra den tropiske regnskov, citrusarter fra subtroperne, rhododendron fra Himalayas bjerge, liljer og krokus fra Asiens stepper, kaktus, vortemælk og andre sukkulenter fra Amerikas og Afrikas ørkener, udryddelsestruede solsikketræer fra Galapágosøerne, soldug og gøgeurter fra den danske natur, stenbræk og pil fra Grønland samt sydbøge og nåletræer fra Patagonien og New Zealand.

Afsnittet fortsætter efter boksen.

Botanisk have i København

.

Botanisk Have i København har oprettet en frø- og genbank med det formål at bevare truede og sjældne arter, vilde slægtninge til kulturplanterne samt arter, som er særlig interessante for videnskaben. De fleste frø kan opbevares i frøbanker, idet de efter tørring kan overleve længe ved temperaturer lavere end 0 °C. Nogle frø kan opbevares under særlig lave temperaturer, kryopræserveres; dette sker oftest i flydende kvælstof ved -196 °C. På denne måde kan de bevare levedygtigheden og spireevnen gennem hundreder af år, hvis de opbevares under kontrollerede forhold. På billedet er vist frø af høstadonis, Adonis annua, som findes i Sydeuropa og Vestasien.

Den store plantesamling er grundlag for forskning og undervisning i planternes slægtskabsforhold, udviklingshistorie, økologi, plantegeografi, anatomi og cytologi. Nye områder som celle- og vævsbiologi og bevaring af truede arter i frø- og genbanker er også blevet vigtige emner for Københavns Universitets Botaniske Have. Endelig fungerer plantesamlingen som en levende, offentlig tilgængelig udstilling af planterigets store mangfoldighed.

I 2000 fejrede Universitetets Botaniske Have i København sit 400-års-jubilæum med indvielse af et stort og helt moderne væksthus til truede plantearter og til den af Gunnar Seidenfaden skænkede samling af thailandske orkidéer. Samtidig erkendte haven stigende vanskeligheder ved at holde aktivitetsniveauet pga. faldende bevillinger.

Botanisk Have og Museum udgør siden 2004 en fælles afdeling under Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig