Vandhyacint
Blomstrende vandhyacinter (Pontederia crassipes) i Ecuador.
Af /Wikimedia Commons.
Licens: CC BY NC SA 2.0

Vandhyacint er en flydende vandplante i familien Pontederiaceae. Den er naturligt udbredt i tropisk Sydamerika og blev tidligere dyrket som prydplante i havebassiner, akvarier mv.

Faktaboks

Også kendt som

Pontederia crassipes (tidligere Eichhornia crassipes)

Den har opsvulmede bladstilke med luftvæv og dekorative, hvide blomster med lilla og gule markeringer. Arten er en af verdens hurtigst voksende vandplanter, og den kan fuldstændig dække vandoverfladen af søer og vandløb. Derved kan den ændre deres dyre- og planteliv, ligesom den kan mindske vandføringen i vandløb og være til gene for skibstrafikken.

Vandhyacinten er blevet indført til både Afrika, Nordamerika, Asien, Australien og Europa, hvor den flere steder optræder som en invasiv art. Derfor har det siden 2014 været forbudt at indføre arten til og dyrke den i EU, herunder i Danmark.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig