humle

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Humle. 1 skud med hanblomsterstande; 2 del af hanblomsterstand; 3 skud med hunblomsterstande; 4 hunblomsterstand med langt udragende grifler; 5 skud med modne humlekopper; støttebladene dækker nu helt griflerne; 6 et støtteblad og to forblade med to næsten modne frugter; alle dele med gule, aromatiske kirtler.

humle, Humulus, slægt af flerårige, urteagtige slyngplanter tilhørende hampfamilien med to arter i de tempererede dele af den nordlige halvkugle.

Almindelig humle (Humulus lupulus) er vildtvoksende i Europa og tempereret Nordamerika; den dyrkes for de smagsstoffer, der udnyttes i ølbrygning. Arten menes at have været benyttet til dette formål siden 700-t. I tempereret Asien forekommer H. japonicus, der dyrkes i Europa som prydplante; den mangler de karakteristiske smagsstoffer.

Ordet humle er vist lånt fra den latinske betegnelse humulus, af omstridt oprindelse.

Humlens blade er modsatte og håndlappede. Han- og hunblomster findes på forskellige individer. Hanblomsterne, der blot består af fem blosterblade og fem støvblade, sidder i åbne blomsterstande. Hunblomsterne sidder i korte blomsterstande, der er ret kompliceret opbygget: På blomsterstandens akse sidder parvise højblade, der ligesom blosterbladene er dækket af gule, stilkede kirtler. Under frugtmodningen vokser nogle af højbladene kraftigt, og den modne hunblomsterstand, kaldet humlekop, minder om en lille blød kogle. De små kirtler udskiller en harpiksagtig substans indeholdende smagsstoffer (ofte sammenfattet under navnet lupulin) og forskellige alkaloider.

Humle.

Humle.

Humletyper

Der er en rig variation i udvalget af humletyper, der bruges til brygning af øl. De største producenter er Tyskland, USA og Centraleuropa, herunder Tjekkiet og Belgien. Australien, New Zealand, Kina og Japan er også store leverandører af humle til ølfremstilling.

Man anvender altid kun humlekopperne (hunplantens modne blomsterstande) i tilsætningen til ølurten, og man skelner mellem aromahumle, fx den populære Cascade, og bitterhumle, fx Cluster – to amerikanske dyrkede typer, der er meget brugt på bl.a. moderne mikrobryggerier. Blandt de klassiske aromahumletyper kan nævnes Hallertauer Mittelfrüh (Bayern) og Saazer (ÿatec) fra Tjekkiet.

Der har fra gammel tid været dyrket meget humle i Tjekkiet.

Der har fra gammel tid været dyrket meget humle i Tjekkiet.

Allerede i 900-t. begyndte munke i Centraleuropa at krydre øllet med humle, men først i 1100-1200-t. blev denne skik kendt i Norden.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Der har fra gammel tid været dyrket meget humle i Tjekkiet.

© Dette billede må du ...

Humle. 1 skud med hanblomsterstande; 2 del af hanblomsterstand; 3 skud med hunblomsterstande; 4 hunblomsterstand med langt udragende grifler; 5 skud med modne humlekopper; støttebladene dækker nu helt griflerne; 6 et støtteblad og to forblade med to næsten modne frugter; alle dele med gule, aromatiske kirtler.

Viser 3 af 3 billeder

Filer

FilTilføjet af 
[+348530.801.svg (380.66 kB)

Humle. 1 skud med hanblomsterstande; 2 del af hanblomsterstand; 3 skud med hunblomsterstande; 4 hunblomsterstand med langt udragende grifler; 5 skud med modne humleknopper; støttebladene dækker nu helt griflerne; 6 et støtteblad og to forblade med to næsten modne frugter; alle dele med gule, aromatiske kirtler.

Admin

05/02/2009

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
24/04/2013
Marie-Louise Hammer
27/05/2011
Redaktionen
04/05/2011
Ekspert
KIC
Oprindelige forfattere
CB
31/01/2009
IbFri
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki