Humle. 1 skud med hanblomsterstande; 2 del af hanblomsterstand; 3 skud med hunblomsterstande; 4 hunblomsterstand med langt udragende grifler; 5 skud med modne humlekopper; støttebladene dækker nu helt griflerne; 6 et støtteblad og to forblade med to næsten modne frugter; alle dele med gule, aromatiske kirtler.
humle, Humulus, slægt af flerårige, urteagtige slyngplanter tilhørende hampfamilien med to arter i de tempererede dele af den nordlige halvkugle.
Almindelig humle (Humulus lupulus) er vildtvoksende i Europa og tempereret Nordamerika; den dyrkes for de smagsstoffer, der udnyttes i ølbrygning. Arten menes at have været benyttet til dette formål siden 700-t. I tempereret Asien forekommer H. japonicus, der dyrkes i Europa som prydplante; den mangler de karakteristiske smagsstoffer.
| Ordet humle er vist lånt fra den latinske betegnelse humulus, af omstridt oprindelse. |
Humlens blade er modsatte og håndlappede. Han- og hunblomster findes på forskellige individer. Hanblomsterne, der blot består af fem blosterblade og fem støvblade, sidder i åbne blomsterstande. Hunblomsterne sidder i korte blomsterstande, der er ret kompliceret opbygget: På blomsterstandens akse sidder parvise højblade, der ligesom blosterbladene er dækket af gule, stilkede kirtler. Under frugtmodningen vokser nogle af højbladene kraftigt, og den modne hunblomsterstand, kaldet humlekop, minder om en lille blød kogle. De små kirtler udskiller en harpiksagtig substans indeholdende smagsstoffer (ofte sammenfattet under navnet lupulin) og forskellige alkaloider.
Humle.
Der er en rig variation i udvalget af humletyper, der bruges til brygning af øl. De største producenter er Tyskland, USA og Centraleuropa, herunder Tjekkiet og Belgien. Australien, New Zealand, Kina og Japan er også store leverandører af humle til ølfremstilling.
Man anvender altid kun humlekopperne (hunplantens modne blomsterstande) i tilsætningen til ølurten, og man skelner mellem aromahumle, fx den populære Cascade, og bitterhumle, fx Cluster – to amerikanske dyrkede typer, der er meget brugt på bl.a. moderne mikrobryggerier. Blandt de klassiske aromahumletyper kan nævnes Hallertauer Mittelfrüh (Bayern) og Saazer (ÿatec) fra Tjekkiet.
Der har fra gammel tid været dyrket meget humle i Tjekkiet.
Allerede i 900-t. begyndte munke i Centraleuropa at krydre øllet med humle, men først i 1100-1200-t. blev denne skik kendt i Norden.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Humle. 1 skud med hanblomsterstande; 2 del af hanblomsterstand; 3 skud med hunblomsterstande; 4 hunblomsterstand med langt udragende grifler; 5 skud med modne humlekopper; støttebladene dækker nu helt griflerne; 6 et støtteblad og to forblade med to næsten modne frugter; alle dele med gule, aromatiske kirtler.
Viser 3 af 3 billeder
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| [+] 348530.801.svg (380.66 kB) Humle. 1 skud med hanblomsterstande; 2 del af hanblomsterstand; 3 skud med hunblomsterstande; 4 hunblomsterstand med langt udragende grifler; 5 skud med modne humleknopper; støttebladene dækker nu helt griflerne; 6 et støtteblad og to forblade med to næsten modne frugter; alle dele med gule, aromatiske kirtler. | Admin 05/02/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki