Marehalm holder på klitterne; her i Vestjylland.

.

Stærkt forenklet fremstilling af den komplicerede mosaik af plantesamfund, der karakteriserer de danske klitter.

.

Marehalm er et meterhøjt græs, som vokser i sand og grus langs kysterne af Nord- og Vesteuropa fra arktiske egne til Nordvestspanien.

Faktaboks

Etymologi
1. led i ordet marehalm kommer af gammeldansk *mar 'hav', beslægtet med latin mare.
Også kendt som

Leymus arenarius

Den er et meterhøjt, blågråt græs med brede, stive blade og indtil 30 cm lange aks med to flerblomstrede småaks ved hvert led. Marehalm vokser krybende ved hjælp af sin jordstængel. Den forveksles tit med arter af hjælme, især sandhjælme (Ammophila arenaria), som dog kan kendes på sine grågrønne, ofte indrullede blade og tueformede vækst. Desuden er blomsterstanden hos marehalm et aks, mens den hos hjælme er en dusk.

I Danmark er marehalm især almindelig på sandstrande og i klitter, hvor den holder sig fast i sandet med sin krybende jordstængel. På grund af sin evne til at binde og holde på sandet er marehalm ofte blevet udplantet langs kysten for at dæmpe sandflugt.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig