grønalger

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Grønalger. 1Chaetomorpha darwinii findes bl.a. på klipper i New Zealand, de enkelte celler er synlige med det blotte øje. 2 Marine grønalger på sten ved Grenaa Havn, blottet under lavvande. Øverst den trådformede Urospora, herunder rørhinde, Enteromorpha, og på stenen th. søsalat, Ulva. 3 Mikrofoto af Sphaeroplea. Den er sjælden i Danmark og blev første gang fundet af forfatteren og algeforskeren J.P. Jacobsen. De røde kugler er hvilesporer. 4 Måtte af Cladophora glomerata fra Peblingesøen i København. 5 Luftalgen Klebsormidium på foden af et bøgetræ.

grønalger, Chlorophyta, en af de største grupper af alger med ca. 10.000 arter, som forekommer i alle vandige eller blot fugtige miljøer, med størst artsantal i ferskvand. Nogle arter, fx Trebouxia, udgør algekomponenten i visse laver. De simplest byggede grønalger er encellede eller kolonidannende, andre er ugrenede eller grenede tråde, som hos nogle arter er sluttet sammen i mere komplekse væv, thalli. Væv opbygget af relativt udifferentierede celler, parenkymvæv, forekommer også. I størrelse varierer grønalger fra under en tusindedel mm, fx Chlorella, som hører til de mindste eukaryote alger, til undertiden meterstore kransnålalger, Chara.

Evolution

De ældste fossile grønalger kendes fra prækambriske aflejringer i Australien. De var udelukkende vandlevende, idet ozonlaget omkring Jorden ikke var dannet, hvilket umuliggjorde liv på jordoverfladen. Efter ozonlagets etablering for ca. 350-400 mio. år siden indvandrede arter af grønalger til landmiljøet, formentlig til fugtige eller skyggede miljøer, hvor også mange nulevende grønalger lever. De første grønalger, der sandsynligvis var encellede, udvikledes i senere perioder af Jordens historie til mere komplekse typer, som efterhånden gav ophav til mosserne og karplanterne, der spredte sig på land og med tiden kom til at dominere landfloraen. Moderne teknikker, fx elektronmikroskopi og DNA-analyser, har afsløret, at mellemformer mellem grønalger og karplanter stadig eksisterer, fx Klebsormidium og Chara.

Anatomi og levevis

Celler hos grønalger, karplanter og mosser er praktisk taget identiske. De indeholder fotosyntesepigmenterne klorofyl a og b samt carotenoider, og stivelse oplagres i kloroplasterne (også kaldet grønkorn hos karplanter og mosser); enkelte arter bliver under visse forhold kraftigt røde eller orange pga. ophobning af carotenoider. De fleste grønalger formerer sig ved simpel celledeling, men herudover forekommer en lang række forskellige formeringstyper, såvel kønnede som ukønnede. Kønnet formering, både ved isogami, anisogami og oogami, er vidt udbredt.

De simpleste grønalger er flagellater og har oftest to eller fire flageller i cellens forende, fx Chlamydomonas og den kolonidannende Volvox. Hos andre arter optræder flagelbærende stadier i form af zoosporer, som bidrager til hurtig opformering og spredning, samt kønsceller, bl.a. spermatozoider.

Der kendes ikke giftige arter af grønalger, og kun få er direkte skadevoldende: Chlorella forekommer undertiden i sår, og arter af slægten Prototheca kan forårsage yverbetændelse hos kvæg. Bevoksninger af grønalger kan i varme og fugtige klimater forårsage skader på bladene af bl.a. teplanter og magnolier. Dette skyldes formentlig bevoksningens skyggevirkning, men måske også, at de lever som parasitter.

Klassifikation

Grønalger bliver af forskellige forskere klassificeret i et vekslende antal klasser og ordner. Fx kan grønalger (divisionen Chlorophyta) inddeles i fire klasser: Prasinophyceae består af to ordner og omfatter de mest oprindelige former (hovedsagelig encellede flagellater dækket af et eller flere lag skæl); Pedinophyceae omfatter en orden, der rummer nøgne flagellater med en særegen form for celledeling; Charophyceae med fire ordner er den største gruppe og omfatter bl.a. koblingsalgerne, som er beslægtede med stamformerne til mosserne og karplanterne; Chlorophyceae med 14 ordner udgør de egentlige grønalger.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Grønalger. 1Chaetomorpha darwinii findes bl.a. på klipper i New Zealand, de enkelte celler er synlige med det blotte øje. 2 Marine grønalger på sten ved Grenaa Havn, blottet under lavvande. Øverst den trådformede Urospora, herunder rørhinde, Enteromorpha, og på stenen th. søsalat, Ulva. 3 Mikrofoto af Sphaeroplea. Den er sjælden i Danmark og blev første gang fundet af forfatteren og algeforskeren J.P. Jacobsen. De røde kugler er hvilesporer. 4 Måtte af Cladophora glomerata fra Peblingesøen i København. 5 Luftalgen Klebsormidium på foden af et bøgetræ.

Viser 1 af 1 billeder

Filer

FilTilføjet af 
[+244893.801.svg (814.32 kB)

Grønalger. 1Chaetomorpha darwinii findes bl.a. på klipper i New Zealand, de enkelte celler er synlige med det blotte øje. 2 Marine grønalger på sten ved Grenaa Havn, blottet under lavvande. Øverst den trådformede Urospora, herunder rørhinde, Enteromorpha, og på stenen th. søsalat, Ulva. 3 Mikrofoto af Sphaeroplea. Den er sjælden i Danmark og blev første gang fundet af forfatteren og algeforskeren J.P. Jacobsen. De røde kugler er hvilesporer. 4 Måtte af Cladophora glomerata fra Peblingesøen i København. 5 Luftalgen Klebsormidium på foden af et bøgetræ.

Admin

05/02/2009

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
05/02/2009
Oprindelig forfatter
ØMoe
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki