Radise.

.

Radise er knolddannende grøntsag i korsblomstfamilien med hvide blomster og stivhårede, lyreformede blade, der sidder i roset. Radise dyrkes pga. knolden, som hovedsagelig består af den opsvulmede kimstængel, hypocotylknold, der kan være rund og af størrelse som et kirsebær til aflang, indtil 6-7 cm.

Faktaboks

Etymologi
Ordet radise kommer via fransk radis af latin radix 'rod'.
Også kendt som

Raphanus sativus

Hos de større radise-varieteter, japanræddike (R. sativus var. acanthiformis) og ræddike (R. sativus var. niger), dannes de op til 60 cm aflange knolde af såvel kimstængel som kimrod og pælerod, med vekslende rodandel blandt de forskellige sorter.

Knoldens indre består af sprødt, hvidt parenkym-væv med en ydre, sekundær overhud af næsten samme konsistens. Overhuden er hvid, rød eller tofarvet hos radiser, hvid til grønlig hos japanræddiker og hvid, rød, brunlig eller sort hos ræddiker.

Radiser i madlavning

Knoldene er rige på C-vitamin og har en mere eller mindre skarp smag, der skyldes indholdet af sennepsolier. Radiser spises rå på smørrebrød med røget sild, ost m.m., i salat el. som hors d’œuvre med salt, smør og brød. Fås hele året, bedst forår og efterår.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig