Prorocentrum, (af gr. og lat. prora 'forstavn' og gr. kentron 'spids'), artsrig slægt af marine dinoflagellater, hvoraf de fleste er udbredt i subtropiske og tropiske havområder. Adskillige arter kan forårsage skaldyrsforgiftning. I danske farvande forekommer bl.a. Prorocentrum micans og P. minimum, som begge kan danne kraftige opblomstringer.