Galangarod er jordstængelen fra planten galanga. Den hører til ingefærfamilien og kendes fra de to arter Kaempferia galanga og Alpinia galanga. Begge arter er vildtvoksende i tropisk Asien. Hos begge arter udnyttes jordstængelen, der er rig på æteriske olier og andre smagsstoffer.
Galangarod bruges både som krydderi og lægemiddel. Smagen er mere elegant end hos ingefær med noget citronagtigt iblandet. Krydderiet var ret udbredt i europæiske køkkener i middelalderen, men er senere gået af brug.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.