Azolla
Arten Azolla caroliniana er udbredt fra det sydøstlige Canada i nord til det nordlige og østlige Brasilien i syd.
Af /Wikimedia Commons.
Licens: CC BY SA 3.0

Azolla er en slægt af vandbregner i familien Salviniaceae, som den deler med slægten Salvinia. Der kendes seks arter, som er udbredt i subtropiske og tropiske dele af det meste af verden.

Faktaboks

Også kendt som

algebregne

Planterne er ganske små og tæt fjerformet grenede. De har små tolappede blade, der i en slimfyldt indre hulhed rummer kolonier af kvælstofbindende, symbiotiske blågrønalger af arten Anabaena azollae; uden disse har planterne nedsat vækst og ingen sporeformering. I Sydøstasien udnyttes Azolla til kvælstofberigelse af rismarker og kan tilføre markerne op til 50 kg kvælstof pr. hektar.

De er frit flydende vandplanter og kan ved vegetativ formering dække store vandflader ligesom andemad. Azolla dyrkes i Danmark bl.a. i akvarier og ses af og til forvildet, men de kan ikke overleve den danske vinter.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig