Sterculia, planteslægt i katostfamilien, if. tidligere systematik tilhørende Sterculiaceae. Slægtens ca. 150 arter er hjemmehørende i tropiske egne. Det er buske eller træer med enkønnede blomster uden kronblade; frugten er en flerfoldsfrugt af store, oftest røde, opblæste bælgkapsler med sorte frø. Nogle arter leverer bast, andre gummi.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet Sterculia er en afledning af latin stercus 'møg, husdyrgødning' sigtende til blomsternes lugt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.