Korsblomstfamilien, Brassicaceae, tidl. Cruciferae, plantefamilie med ca. 3700 arter, mest urter hjemmehørende i den nordlige halvkugles tempererede og subtropiske zoner. Bladene er spredte, enkle og ofte dybt delte. Blomsterne, der sidder i bladløse klaser eller aks, er tvekønnede med fire bægerblade og fire kronblade; støvbladtallet er seks, idet to af de oprindelig fire støvblade er spaltede (se blomst). Frugten er oftest en skulpe, der åbner sig ved to klapper. Der dannes rigelig nektar på blomsterbunden, og bestøvningen foregår ved insekter. Korsblomstfamilien er endvidere karakteriseret ved tilstedeværelsen af såkaldte myrosinceller, hvis indhold af sennepsolieglykosider spaltes til sennepsolier. Slægtsinddelingen inden for familien er vanskelig og hovedsagelig baseret på frøenes og frugternes bygning.

Korsblomstfamilien er rigt repræsenteret i Danmark. Der findes således 39 slægter og ca. 70 arter; langt størstedelen af disse er indslæbte, især fra Sydeuropa. Af oprindeligt danske slægter kan nævnes brøndkarse, kokleare, strandsennep og strandkål. Korsblomstfamilien er rig på nytteplanter, fx kål, raps, sennep, radise, karse, brøndkarse og peberrod. Familien rummer også en lang række prydplanter, bl.a. natviol, levkøj, blåpude og sløjfeblomst.

Familien mentes en overgang også at omfatte kapersfamilien, Capparaceae, men ifølge den nyeste forskning udgør både Capparaceae og Cleomaceae selvstændige familier, der dog er nært beslægtede med korsblomstfamilien. Se også dækfrøede.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig