Pengeurt
Almindelig pengeurt (Thlaspi arvense) er almindelig i det meste af Danmark og træffes typisk på marker og ved bebyggelse.
Af /flickr.
Licens: CC BY SA 2.0

Pengeurt er navnet på en række en- eller flerårige urter i korsblomstfamilien, som er udbredt i nordlige tempererede egne. De var tidligere samlet i slægten Thlaspi, men de fleste er siden flyttet til slægten Noccaea.

Faktaboks

Også kendt som

Thlaspi, Noccaea

De har omfattende stængelblade. Blomsterne er små, hvide eller røde, og frugterne er vingekantede og flade, "pengelignende".

Ingen arter af pengeurt er naturligt hjemmehørende i Danmark, men tre indslædte arter optræder vildtvoksende: almindelig pengeurt (Thlaspi arvense), hjertebladet pengeurt (Noccaea perfoliata) og alpepengeurt (N. caerulescens). Mest hyppig er almindelig pengeurt, der er et vidt udbredt markukrudt, som formentlig stammer fra Vestasien.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig