bynke-ambrosie, Ambrosia artemisiifolia, art i slægten ambrosie i kurvblomstfamilien. Bynke-ambrosie stammer fra Nordamerika og er ikke naturligt forekommende i Danmark; det er en invasiv art. Den breder sig dog i disse år. Planten bliver op til 0,5 m høj og har behårede stængler, der forgrener sig fra grunden. Bladene er korthårede og stilkede, smalt ægformede med spidse flige. Oversiden af bladet er mørk grågrøn, undersiden lysere. Bynke-ambrosie blomstrer med små, cremefarvede blomster i august-oktober. Se også ambrosie.
Planten er stærkt allergifremkaldende og et stort problem for mennesker med pollenallergi, bl.a. fordi dens pollensæson er lang, 6-8 uger. Den er sandsynligvis årsag til halvdelen af alle astmaanfald i områder, hvor den vokser. Den bør derfor bekæmpes, dvs. rykkes op og brændes.
Læs mere om bynke-ambrosie hos Skov- og Naturstyrelsen
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki