Edelweiss er en lav, flerårig plante, der er helt hvidfiltet af uldagtige hår. De små kurve sidder i tætte stande omgivet af højblade, som danner en stjerne.
Faktaboks
- Etymologi
- Navnet edelweiss er tysk, egentlig 'ædel-hvid'.
- Også kendt som
-
Leontopodium nivale
Den optræder i to underarter, som er udbredt i bjergene i Mellem- og Sydeuropa, heriblandt Pyrenæerne, Alperne, Appenninerne og Karpaterne. Edelweiss er kendt som Alpernes "poetiske blomst"; den har været meget efterstræbt og er nu sjælden. De dyrkede edelweiss er kulturformer.
Edelweiss tilhører slægten Leontopodium i kurvblomstfamilien. Den omfatter ca. 56 arter, som er udbredt i Europa og Asien.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.