Knoldet brunrod (Scrophularia nodosa).

.

Brunrod er en slægt i maskeblomstfamilien med knap 290 arter, som er udbredt på store dele af den nordlige halvkugle. De fleste er urter med firkantede stængler og modsatte blade. Blomsterne er gullige, brunlige eller grønlige med krukkeformet eller to-læbet krone.

Faktaboks

Også kendt som

Scrophularia

I Danmark findes tre arter: knoldet brunrod (Scrophularia nodosa), vårbrunrod (S. vernalis) og vandbrunrod (S. umbrosa). De to sidstnævnte er begge forholdsvis sjældne. Knoldet brunrod er derimod almindelig og vidt udbredt i den østlige del af landet, men sjælden i Nord- og Vestjylland. Den vokser på frodig muldbund i skove. Knoldet brunrods opsvulmede jordstængel har været anvendt som lægemiddel mod kirtelsygdomme.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig