Ægsporesvampe. Øverst kartoffelplante angrebet af kartoffelskimmel, som var årsag til hungersnøden i Irland 1845-47 (kartoffelpesten). Skimlen overvintrer i kartoffelknolde og bevæger sig gennem den voksende stængel op i de grønne dele, hvorfra den kan sprede sig til naboplanter. Kartoffelskimmel trives under fugtige og varme vejrforhold, og der varsles om angreb. Nederst vinblade misfarvet af vinskimmel, som blev indført til Europa med amerikanske vinstokke sidst i 1800-t., ironisk nok som et modtræk mod en anden stor skadevolder, bladlusen vinlus (eller vinrodlus).

.

Ægsporesvampe, Oomycetes, gruppe af organismer, hvis nærmeste slægtninge er alger og højere planter, men som ofte regnes til svampene, fra hvem de dog adskiller sig på en række punkter; omkring 1000 arter kendes, men tallet er givetvis meget større. Gruppen omfatter mange af de værste planteskadegørere blandt svampene. Mest kendt og frygtet i Europa er kartoffelskimmel, Phytophthora infestans, og vinskimmel, Plasmopora viticola. I troperne findes en hel række af ægsporesvampe, der gør alvorlige indhug i høsten af bl.a. durra, hirse og majs. I vand giver fiskeskimmel, arter i slægten Saprolegnia, anledning til voldsomme angreb på fisk.

Levevis

Ægsporesvampe kan danne filtet overtræk på angrebne planter og dyr, men lever primært inden i vævet, hvor de vokser som brede svampetråde uden skillevægge. Den vegetative formering er ved nøgne sværmesporer med svingtråde. Et sådant svømmende stadium i livscyklus viser tydeligt gruppens tilknytning til vand. Flere af ægsporesvampene har dog tillempet sig livet på land så godt, at de kan forårsage alvorlige angreb på marker selv i tørkeramte områder af troperne.

Den kønnede formering sker ved hanlige antheridier og hunlige oogonier. Befrugtningen foregår ved, at den hanlige kerne vandrer ind i oogoniet. Her udvikles en tykvægget spore, ægsporen, som siden spirer ved meiose (se celledeling): Ægsporestadiet har herved rollen som både fornyer af arvematerialet (nye kombinationer af gener fra de to køn) og overlevelsesstadium.

Bekæmpelse og udforskning

Gængse svampemidler er ikke effektive til bekæmpelse af ægsporesvampe. Ægsporesvampene er så forskellige fra de egentlige svampe, at de i mange af deres basale biokemiske processer bygger på helt andre principper: De har cellulose i cellevæggen i stedet for kitin, og det kolesterolagtige steroid ergosterol i ægte svampes membraner mangler hos ægsporesvampene. Svampemidler, der virker ved hæmning af ergosterol eller kitin, vil således ikke være virksomme mod ægsporesvampe. Mange basale cellebiologiske studier er blevet udført på ægsporesvampe, da de brede hyfer åbner rig mulighed for observationer og mikromanipulation.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig