- Forsiden
- Natur og miljø
- Botanik
- Malvales (søjleblomstrede)
- kakao (Du er her)
kakao
- Verificeret
- Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
Indholdsfortegnelse
Kakao. Kakaotræ med frugter fra en plantage på Java. Selvom Afrika er langt den største producent af kakao, har Indonesien og Malaysia i de sidste årtier af 1900-t. fået en stadig større betydning. Frugterne, der dannes af de kauliflore blomsterstande på stammerne, er orange til rødviolette i moden tilstand. Nederst tv. en frugt, hvis tykke, hårde frugtskal er delvis fjernet, så de store frø, kakaobønnerne, er blevet synlige. De letfordærvelige frø er omgivet af en blød, lidt slimet masse.
kakao, produkt udvundet af frø af kakaotræet, Theobroma cacao, et stedsegrønt træ i familien Sterculiaceae, hjemmehørende i Amazonområdet i Sydamerika. Det bliver 8-12 m højt, har store helrandede blade og små rødgule blomster, der fremkommer direkte fra stammen og større grene (kauliflori). Frugten er 15-20 cm lang og ligner en tyk agurk med læderagtig skal. Den indeholder fem rum med rækker af mandelstore frø, kakaobønner. Det meste af frøet optages af de sammenfoldede kimblade, der er rige på fedt og også indeholder lave koncentrationer af de stimulerende stoffer theobromin og koffein.
Kakao er en meget gammel kulturplante, der blev dyrket i Mexico længe før europæernes ankomst og spillede en vigtig rolle hos aztekerne. Som kulturplante dyrkes kakaotræet i plantager, tidligst i Sydamerika, fra slutningen af 1800-t. i Afrika.
| Ordet kakao kommer af sp. cacao, af nahuatl kakawatl 'kakao', egl. 'æggeagtig (ting)', af *kapa 'sprød skal, æg', efter de tørrede bønners udseende. |
Gastronomi
Bearbejdede kakaobønner anvendes i chokolade og kakaopulver, i daglig tale blot kaldet kakao. Mere end 50% af bønnerne består af det faste fedtstof kakaosmør. Kakaopulver, som er den rest, der er tilbage, når kakaosmør er presset ud af kakaomassen, har en bitter smag. Det anvendes til konfekt og kager og til drikkebrug. Til kakaodrikke opslæmmes det i varm mælk og tilsættes sukker og vanilje eller andre aromastoffer. I handelen er også færdigprodukter indeholdende bl.a. tørmælk, sukker og aromastoffer, der kan opslæmmes i koldt vand, samt drikkeklar kakaomælk aftappet på flasker.
Verdensproduktion og -handel
Kakaoproduktionen, der er steget meget stærkt siden 1950'erne, var i 2005 ca. 3,9 mio. t, hvoraf to tredjedele dyrkedes i Afrika, hovedsagelig i Elfenbenskysten (34%) og Ghana (19%). Andre 16% kom fra Indonesien, 9% fra Nigeria og 5% fra Brasilien.
Oversigt over handelen med kakao kompliceres af, at kakao indgår i handelen både som rå bønner (ca. 3 mio. t, 2004), som halvfabrikata i form af pulver, pressekage (0,7 mio. t) og kakaopasta (0,4 mio. t) og i form af færdige produkter som kakaosmør (0,6 mio. t) og chokolade (ca. 3,5 mio. t). Mange eksportører, bl.a. Ghana, forsøger at styre en eksportudvikling mod mere og mere forarbejdede produkter.
Eksporten målt ved kakaobønner er således et ufuldstændigt mål, selvom det stadig i hovedsagen er kakaobønner, der handles. De vigtigste eksportlande var Elfenbenskysten, Ghana, Indonesien og Nigeria. Ca. 65% af importen gik til Nordamerika og Europa, hovedsagelig til Holland, USA,Tyskland, Frankrig og Belgien.
Find bøger
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Billeder
Kakao. Kakaotræ med frugter fra en plantage på Java. Selvom Afrika er langt den største producent af kakao, har Indonesien og Malaysia i de sidste årtier af 1900-t. fået en stadig større betydning. Frugterne, der dannes af de kauliflore blomsterstande på stammerne, er orange til rødviolette i moden tilstand. Nederst tv. en frugt, hvis tykke, hårde frugtskal er delvis fjernet, så de store frø, kakaobønnerne, er blevet synlige. De letfordærvelige frø er omgivet af en blød, lidt slimet masse.
Viser 1 af 1 billeder
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
Om artiklen
- Seneste forfatter
-
Redaktionen
08/04/2010 - Ekspert
-
KIC
- Oprindelige forfattere
-
AStr
31/01/2009 -
JFak
31/01/2009 -
SChr
31/01/2009
- Læst 5235 gange
- Redigeret 7 gange
- Kommenteret 0 gange
Emnetræ
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki