granatæble

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Granatæble. Nederst tv. en normal blomst gennemskåret på langs visende de talrige støvblade. I midten et blomstrende skud af en varietet med fyldte blomster. Øverst i midten en kim med spiralrullede kimblade; nederst den trerummede frugtknude gennemskåret ved basis visende de centralstillede frø. Th. fra oven: frø med det yderste, saftige lag af frøskallen og det indre, hårde, gule lag; dernæst en moden frugt med det blivende bæger øverst; frugt gennemskåret på langs visende den karakteristiske placering af frøene i to etager; nederst tværsnit af frugt visende den seksrummede øvre etage.

granatæble, Punica granatum, et lille, rigt forgrenet træ eller busk i granatæblefamilien, hvor de enkelte grene ofte ender i en torn. Ifølge den nyeste forskning indgår denne familie i kattehalefamilien, Lythraceae. Bladene er små, smalle, modsatte eller spredte. Blomsterne er oversædige med et tykt, orangerødt bæger og 5-9 røde kronblade. Støvbladene er talrige. Frugten er et næsten kuglerundt bær, 7-12 cm i diameter, ligeledes orangerødt og kronet af det blivende bæger. Den er meget hård, og kun frøskallens yderste lag, som er rødt, saftigt og velsmagende, spises. Den saft, der kan presses ud af skallen, kaldes grenadine. Frøene er talrige.

Første led af ordet granatæble kommer af latin granatus 'indeholdende korn', af granum 'korn'.

Granatæblet er en meget gammel kulturplante, der formodes at stamme fra Persien og herfra er indført til Middelhavsregionen i oldtiden. Det er senere indført til SØ-Asien og Kina samt i nyere tid også i Amerikas varmere egne. En dværgform, Punica granatum var. nana, har fyldte blomster og dyrkes som prydbusk eller som potteplante.

Læs også om granatæble i Symbolleksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Granatæble. Nederst tv. en normal blomst gennemskåret på langs visende de talrige støvblade. I midten et blomstrende skud af en varietet med fyldte blomster. Øverst i midten en kim med spiralrullede kimblade; nederst den trerummede frugtknude gennemskåret ved basis visende de centralstillede frø. Th. fra oven: frø med det yderste, saftige lag af frøskallen og det indre, hårde, gule lag; dernæst en moden frugt med det blivende bæger øverst; frugt gennemskåret på langs visende den karakteristiske placering af frøene i to etager; nederst tværsnit af frugt visende den seksrummede øvre etage.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 2 forfattere
Marie-Louise Hammer
23/03/2011
Redaktionen
04/03/2010
Oprindelige forfattere
KL
30/01/2009
LLan
30/01/2009
LSer
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki