Thuja
Umodne kogler af orientalsk thuja (Platycladus orientalis).
Af /Wikimedia Commons.
Licens: CC BY SA 3.0

Thuja er navnet på to slægter af nåletræer i cypresfamilien: Thuja med fem arter og Platycladus (orintalsk thuja) med én art. De er hjemmehørende i Nordamerika og det østlige Asien.

Faktaboks

Etymologi
Ordet thuja kommer af græsk thyia 'træ, hvis harpiks bruges til røgelse', vist afledt af thyein 'brænde, ryge'.

Det er store skovdannende træer med opret topskud og karakteristiske flade grensystemer. Bladene er modsatte og skælformede; hos unge individer mere eller mindre nåleformede. De små, aflange kogler består af modsatte, taglagte, flade kogleskæl; de mellemste par er fertile og bærer hver 1-3 vingede frø.

Orientalsk thuja, livstræ, (Platycladus orientalis), der findes i Kina, adskiller sig fra andre thujaer ved at have tykke og læderagtige kogleskæl, og ved at frøene mangler vinger.

Almindelig thuja (Thuja occidentalis) fra det østlige Nordamerika dyrkes i Danmark især på kirkegårde, mens kæmpethuja (T. plicata) fra det vestlige Nordamerika plantes i skove og parker.

Skovbrug

Kæmpethuja kaldes også cedertræ; det dyrkes på ca. 0,1 % af det samlede danske skovareal, men da arten trives bedre end rødgran på grundvandsnære og lerede jorder og tilmed er mere stormfast, må det formodes, at dyrkningen af thuja vil intensiveres. Dertil kommer, at den indenlandske hugst ikke dækker det stigende forbrug.

Kerneved af thuja er pga. sit indhold af fenoler og thujaplicin særdeles holdbart og anvendes i stedet for trykimprægneret træ til bl.a. facadebeklædning og tagspån.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig