klinte

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
Læs også
• Dronningestolen
• Lundsgård Klint
• Le Klint

Fundet ved søgning på klinte
Til forsiden

klinte, Agrostemma githago, planteart i slægten klinte, der kun har få arter og tilhører nellikefamilien. Klinte er en enårig, opret, gråfiltet urt med linjeformede blade. Bægeret er sammenvokset, kronbladene violette, sjældent hvide. Frugten bliver en kapsel med nyreformede, meget giftige frø. Klinte stammer fra det østlige Middelhavsområde og er med kornavlen indslæbt til store dele af verden. Den var tidligere et besværligt og på grund af sin giftighed farligt markukrudt, heraf udtrykket "at skille klinten fra hveden"; i bibelsk sammenhæng er klinte dog næppe en veldefineret botanisk art; der hentydes snarere til ukrudt i almindelighed. Hele planten indeholder tillige saponiner, og roden har tidligere været benyttet på samme måde som sæbeurt. Den er imidlertid nu i stærk tilbagegang overalt i Europa og er næsten forsvundet fra Danmark.


Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.
Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
31/01/2009
Ekspert
KIC
Oprindelig forfatter
KL
31/01/2009
Nyhedsbrev

© Gyldendal 2009-2012 - Powered by MindTouch Deki