Markarve
Spæd markarve (Arenaria leptoclados) er vidt udbredt i Europa, Nordafrika og Vest- og Centralasien. Den er indslæbt til Danmark,
Af /iNaturalist.org.
Licens: CC BY NC 4.0

Markarve er en slægt af hovedsagelig små, ofte pudedannende urter i nellikefamilien. Der kendes ca. 190 arter, som overvejende er udbredt på den nordlige halvkugle.

Faktaboks

Også kendt som

Arenaria

I Danmark er markarve (Arenaria serpyllifolia) den eneste hjemmehørende art. Den optræder i to underarter: almindelig markarve (A. serpyllifolia ssp. serpyllifolia) og kyst-markarve (A. serpyllifolia ssp. lloydii). De to underarter ligner hinanden meget og forveksles let.

Mest udbredt er almindelig markarve, der er en spæd plante med små, hvide kronblade. Den vokser på tør, gruset bund og som markukrudt.

Desuden forekommer andre indslæbte arter som spæd markarve (A. leptoclados) og middelhavs-markarve (A. balearica). De er dog forholdsvis sjældne.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig