Flueblomst. Ophrys insectifera er den eneste skandinaviske art og er især talrig på Øland. Den spinkle plante er op til 50 cm høj.
flueblomst, Ophrys, slægt i orkidéfamilien med ca. 50 arter, findes især i Middelhavsområdet. Én art, flueblomst O. insectifera, forekommer kun ét sted i Danmark, hvor både arten og dens levested på Midtsjælland er fredet. Flerårige urter med rodknolde og få blomster i et fjernblomstret aks. Arterne kendes hovedsagelig på detaljer i blomsternes form og farvemønster; hos den danske art er læben fløjlsagtig, brunrød med en blålig plet centralt. Ved sit udseende og ved afgivelse af specifikke duftstoffer tiltrækker blomsten hanner af bestemte hvepsearter, der ved parringsforsøg kan overføre støvkøllerne fra blomst til blomst og således forårsage bestøvning.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Flueblomst. Ophrys insectifera-blomstens læbe kan overfladisk minde om en hveps, og øverst sidder to sammenrullede kronblade, der ligner et par følehorn. Bestøvningen varetages af hanner af gravehvepsen Argogorytes mystaceus, som tiltrækkes af duftstoffer fra blomsten, der har samme kemiske sammensætning som dem, hvepsehunnerne udsender.
Viser 2 af 2 billeder
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki