fytokemi

Fytokemi, den del af den organiske naturstofkemi, der vedrører planterne. Fytokemi omfatter bl.a. opklaring af den kemiske struktur af sekundære plantestoffer, som er karakteristiske ved at ophobes i planterne. Hos frøplanter har mange forskellige stofgrupper været behandlet fytokemisk, fx alkaloider, anthocyaner, betalainer, cyanogene glykosider, flavonoider, glukosinolater, iridoider, polyacetylener og terpenoider.

Mange af disse stoffer er giftige for dyr og mikroorganismer og kan på den måde have medvirket til arternes evolutionære succes ved at forøge overlevelsesevnen. Dette betyder samtidig, at stofferne kan have praktisk betydning for mennesker, bl.a. som medicin. Fytokemiske analyser har da også bidraget til opdagelse af værdifulde lægemidler mod kræft, fx alkoloiderne vincaleucoblastin (vinblastin fra madagaskar-singrøn, Catharanthus roseus) og taxol (fra nåletræet taks). Ofte opdages sådanne lægemidler på basis af kendskab til brug af planter hos naturfolk.

Fytokemien har desuden medvirket til bedre forståelse af planternes slægtskabsforhold, en disciplin kaldet kemotaksonomi, idet en fælles evne for syntese af sjældne stoffer kan være udtryk for nært slægtskab mellem plantearter, selvom dette ikke umiddelbart fremgår af deres ydre og indre struktur. Den molekylære del af fytokemien bidrager også til analyse af slægtskabet mellem planterne ved direkte at kortlægge DNA-molekylets basesekvens for bestemte gener. Jo færre forskelle i basesammensætningen der er i DNA-sekvensen for samme gen hos forskellige plantearter, jo nærmere kan de antages at være beslægtede.