kirtelhår

Kirtelhår, særlig type plantehår, der udskiller forskellige stoffer, fx sukker, salt, slim, æteriske olier, enzymer og vand (se hydatode). Kirtelhår består ofte af en kort stilk, der bærer et hoved af en eller flere kirtelceller.

Krydderurter i læbeblomstfamilien, der vokser i varmt og tørt klima, har kirtelhår, labiathår, der udskiller æteriske olier, hvorved vandfordampningen fra planten nedsættes. De æteriske olier er letantændelige og øger faren for skovbrande, der ofte forekommer i Middelhavslandene. Den brændende tornebusk i Bibelen (2. Mosebog, 2-4) menes at være diktam, som er dækket af kirtelhår. De æteriske olier frigives i varmt og tørt vejr og kan brænde, uden at busken fortæres.

Hos kødædende planter udskiller kirtelhår enzymer, der opløser byttet, mens andre kirtelhår udskiller sukker, der lokker insekterne til. Salt (natriumklorid) udskilles fra bladene hos visse strandplanter, bl.a. mælde, og forhindrer derved for stor koncentration af salt, der er giftigt for planten. Hos mange træer, fx hestekastanje, birk og poppel, beskyttes knopperne mod udtørring af et klistret lag, der udskilles fra kirtelhår.

Sukkerudskillende nektarier er kirtler, der normalt ikke er udformet som hår. Se også hår (planter).