Palisadevæv, væv af søjleformede celler i blade. Cellerne står med deres lange akse vinkelret på bladets overflade og udgør den del af bladkødet, mesofylet, som vender mod bladets overside. Cellerne er fyldt med kloroplaster. Se også blad.