styrkevæv

styrkevæv, væv hos planter, der består af celler med afstivende (mekanisk) funktion, og som især findes i stængler og blade. Styrkevæv opdeles i to typer: kollenkym og sklerenkym.

Kollenkymceller er levende celler med en meget tyk cellevæg, som hovedsagelig består af cellulose. Kollenkym findes især yderst i stængler lige under overhuden. Cellerne er plastiske, dvs. vævet kan bøjes og strækkes.

Sklerenkymceller er døde celler med en tyk, sekundær cellevæg, som er forveddet og derfor hård og stiv (se celle). Sklerenkym er samtidig elastisk, dvs. det kan i nogen grad trykkes og bøjes, men antager derefter sin oprindelige form. Sklerenkym opdeles i flere typer: Lange taver, der ofte findes i blade og bark, anvendes til tekstilfabrikation (hørtaver til linned), fremstilling af tovværk og fletning af bl.a. måtter og hatte (se hør). Vedtaver findes i ved; hårdt og stærkt ved indeholder mange vedtaver. Korte sklerenkymceller, stenceller, findes bl.a. i hårde frugt- og frøskaller. De forveddede celler, kaldet sten, i pærers frugtkød er grupper af stenceller. Styrkevævets placering i en stængel har betydning for, om stænglen er stiv eller bøjelig; se stængel.