Et aktionsspektrum er en kurve, der viser en plantes reaktion på lys af forskellig bølgelængde.

Planter har forskellige aktionsspektre for forskellige processer, fordi det er forskellige pigmenter (lysreceptorer), som opfanger lyset og starter processen. Eksempelvis viser et aktionsspektrum for fotosyntese, at denne er større i blåt eller rødt lys end i grønt lys. Her er det klorofyl og carotenoider, som er receptorerne. Et aktionsspektrum for planters bøjning mod lys viser, at denne afhænger af indholdet af blåt lys, og her er det kryptokrom, som er lysreceptor. Mange processer, fx blomstring, er styret af rødt lys, og her er fytokrom lysreceptor.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig