cyanogene glykosider

cyanogene glykosider, indholdsstoffer, som kendes fra mere end 2500 plantearter. Når plantemateriale indeholdende cyanogene glykosider beskadiges, og de cellulære strukturer derved ødelægges, kommer glykosiderne i kontakt med nedbrydende enzymer. Herved dannes glukose, et aldehyd eller en keton samt hydrogencyanid (blåsyre). Denne cyanogenese kendes fx fra den aroma, der opstår ved hakning af bitre mandler, som indeholder det cyanogene glykosid amygdalin. Samme proces er grunden til, at bitre mandler eller abrikoskerner giver marcipan den karakteristiske smag.

En af tropernes vigtigste kulturplanter, maniok (også kaldet kassava), indeholder de to cyanogene glykosider linamarin og lotaustralin. Før maniokplantens stivelsesholdige rødder kan spises, må de cyanogene glykosider fjernes. Forarbejdningsprocessen er arbejds- og tidskrævende, men er den ikke udført godt nok, kan der opstå cyanidforgiftning. Der forskes derfor i at reducere denne plantes indhold af cyanogene glykosider.

De cyanogene glykosiders funktion er ikke entydig. De beskytter i visse tilfælde muligvis planten mod mikroorganismer, insekter og dyr, men det vides fx, at et højt indhold gør gummitræ mere følsomt for svampeangreb. Svampen omdanner hurtigt det cyanid, den optager, til uskadelige forbindelser, mens den frigivne cyanid i planten hæmmer dennes evne til at iværksætte den syntese af forsvarsstoffer, som ellers normalt sættes i gang ved sygdomsangreb.

Visse leddyr indeholder cyanogene glykosider. Nogle insekter optager dem gennem føden, andre er i stand til selv at danne dem ud fra aminosyrer, på samme måde som planter. Nogle tusindben har langs siden nogle kirtler, hvor cyanogene glykosider holdes adskilt fra nedbrydende enzymer. Angribes tusindbenet, kan det ved at åbne kirtlerne producere aldehyder, ketoner og hydrogencyanid, som sprøjtes ud på angriberen.