florigen, (af lat. flos 'blomst', gen. floris, og -gen), blomstringsfremmende blanding af kemiske signalstoffer, som afhængigt af daglængden dannes i plantens blade og transporteres gennem sivævet til skudspidsen og dér igangsætter celledeling og udvikling af blomster. Den kemiske sammensætning af florigen kendes ikke. Det rødtlysabsorberende pigment fytokrom samt plantehormonerne gibberellin og cytokinin indvirker også på blomsterdannelse.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki