Klorofyl er den vigtigste klasse af pigmenter, der medvirker i fotosyntesen. Klorofyl absorberer især blåt og rødt lys. Derimod absorberes grønt lys ikke, hvilket giver planterne deres grønne farve. Klorofyl er nødvendigt for planternes evne til at udnytte lysets energi ved fotosyntese. Andre pigmenter kan undtagelsesvis forekomme i så store mængder, at bladene på trods af deres indhold af klorofyl ikke ser grønne ud, fx blodbøgens blade.

Faktaboks

Etymologi
Ordet klorofyl kommer af græsk chloros 'gulgrøn, lysegrøn' og phyllon 'blad'.
Også kendt som

bladgrønt

Klorofyl findes i plantens grønkorn (kloroplaster) og er altid bundet til specielle proteiner. Kemisk set har klorofyl en struktur, der ligner hæmgruppen i hæmoglobin, men klorofyl indeholder magnesium og ikke jern som hæmoglobin.

Der findes flere slags klorofyl med en lidt forskellig opbygning:

  • Planter, alger og blågrønalger har klorofyl a.
  • Klorofyl b findes også i planter samt i visse algegrupper, fx grønalger.
  • Klorofyl c eller klorofyl d findes sammen med klorofyl a i andre algegrupper.

Mange bakterier kan udføre fotosyntese og indeholder en eller flere former for bakterieklorofyl, der kun adskiller sig lidt fra planters klorofyl. De forskellige former for klorofyl og bakterieklorofyl har forskellige absorptionsspektre. I en sø betyder det, at de nederste organismer i vandmassen ved at have en anden type klorofyl kan udnytte det lys, som ikke opfanges af de overliggende organismer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig