løvfald

© FOCI

Løvfald. Bladenes grønne farve skyldes klorofyl i kloroplasterne (grønkornene), hvor det er med til at indfange solens lys til brug i fotosyntesen. Røde blade, som fx hos blodbøg, er farvet af antocyaniner i vakuoler i cellerne. Om efteråret bliver de fleste planters blade gule, orange og røde. Gule og orange farver skyldes bladets indhold af carotenoider, som ses tydeligere, når bladenes klorofyl nedbrydes. Efterårsløvets farveintensitet afspejler vejret, idet lave temperaturer og meget sollys fremmer dannelsen af antocyaniner og dermed de røde farver.

løvfald, tab af blade hos buske og træer for at undgå fordampning og kuldeskader på ugunstige årstider. Når daglængde og temperatur når under et bestemt niveau, begynder planter at producere plantehormonet ethylen, som igangsætter en række processer i bladene. Først nedbrydes mange stoffer, bl.a. proteiner og klorofyl, og næringsstofferne transporteres til andre dele af planten. Tilbage bliver faste bestanddele og uopløselige stoffer som fx carotenoider og anthocyaniner, der giver efterårsløvet dets gule og røde farver.

Umiddelbart før løvfaldet dannes en zone, løsningsvævet, ved basis af bladstilken, hvor cellernes vægge nedbrydes af enzymer, og hvor bladet derfor let brækker af.

I et tempereret klima sker løvfaldet om efteråret, i Danmark for de fleste arters vedkommende i begyndelsen af november; i tørre tropiske egne afkaster mange træer og buske bladene i begyndelsen af tørtiden. I områder, hvor plantevæksten foregår stort set hele året, fx i fugtige tropiske egne eller i Middelhavsområdet, er de fleste vedplanter stedsegrønne. Se også løvspring.