Pigment. Bladenes grønne farve skyldes klorofyl i kloroplasterne (grønkornene), hvor det er med til at indfange Solens lys til brug i fotosyntesen. Røde blade, som fx hos blodbøg, er farvet af antocyaniner i vakuoler i cellerne. Om efteråret bliver de fleste planters blade gule, orange og røde. Gule og orange farver skyldes bladets indhold af carotenoider, som ses tydeligere, når bladenes klorofyl nedbrydes. Efterårsløvets farveintensitet afspejler vejret, idet lave temperaturer og meget sollys fremmer dannelsen af antocyaniner og dermed de røde farver.

.

Pigment er et farvestof i celler og væv hos planter, dyr og mennesker.

Faktaboks

Etymologi
Ordet pigment kommer af latin pigmentum, af pingere 'male' og -ment.

Pigmenter hos planter

Planter indeholder mange forskellige farvestoffer med en række forskellige biologiske funktioner, bl.a. opsamling af energi til fotosyntesen, beskyttelse mod solstråling og signalering til pollinerende og frøspredende dyr. Plantepigmenter kan være vandopløselige og indeholdt i cellens vakuoler, fx flavonoider og betanin, eller fedtopløselige og bundet til kloroplastmembranerne som klorofyl og carotenoider.

Fotosyntesen er afhængig af farvestoffer, som kan absorbere lysenergi, og til dette formål har planter først og fremmest det grønne pigment klorofyl. Carotenoider, der er gule eller røde, deltager både i opfangning af lysenergi til brug for fotosyntesen og i beskyttelse mod for stærk lyspåvirkning. Løvfældende træer nedbryder klorofylet inden løvfald, hvorved carotenoider og andre pigmenter bliver synlige.

Blomster og frugter er ofte farvestrålende for at kunne tiltrække dyr, der medvirker ved bestøvning eller frøspredning. Gule og røde farver skyldes ofte carotenoider, fx indeholder tomat carotenoidet lycopen. Røde farver skyldes dog oftere antocyaniner, som også giver blå og violette farver. Ud over de nævnte hovedgrupper af pigmenter kan man i mange planter finde andre farvestoffer, fx betanin i rødbeder. Nogle flavonoider, som er kemisk beslægtet med antocyaninerne, absorberer UV-stråling og forhindrer derved, at planterne skades af sollyset. UV-absorberende pigmenter findes også i mange planters kronblade. De ultraviolette mønstre er usynlige for mennesker, men kan ses af bier og andre insekter (se bestøvning).

Planter registrerer lys vha. pigmenter, såkaldte fotoreceptorer. I modsætning til de ovennævnte pigmenter fungerer fotoreceptorerne ved meget lave koncentrationer i planterne, og de kan ikke ses med det blotte øje. Den bedst kendte fotoreceptor er fytokrom, men der findes flere andre. Fytokrom ændrer struktur ved lyspåvirkning og kan derved sætte en række processer i gang, fx frøspiring og strækningsvækst. Mht. den tekniske brug af vandopløselige plantepigmenter, se tekstilfarvning.

Pigmenter i dyr og mennesker

I dyriske organismer skelnes mellem blodpigmenter (hæmoglobin, hæmocyanin mfl.), der giver blodet farve og transporterer ilt rundt i organismen, hudpigmenter (melaniner, porfyriner, carotenoider mfl.), der giver farve i hud, fjer, skæl og hår, samt synspigmenter, der findes i nethindens stave og tappe og er ansvarlige for deres lysfølsomhed. Blod, der indeholder hæmoglobin, er rødt, mens blod, der indeholder hæmocyanin, er blåt. At adelige siges at have blåt blod i årerne har dog ikke noget med hæmocyanin at gøre!

Melaniner er nogle af de almindeligste pigmenter i pattedyrs hud og pels og i fuglefjer og giver farver fra mørkegul over rødbrun til brun og sort. Fjer, der indeholder melaniner, er mere modstandsdygtige over for slid end hvide fjer. Porfyriner findes vidt udbredt i dyreriget og giver farver fra grøn (turacoverdin) til rød (turacin). Carotenoider giver gule og røde farver og findes bl.a. i mange fugles fjerdragt.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig