Når det er nødvendigt for planter at producere alle disse indholdsstoffer, skyldes det bl.a., at planter er fastholdt på et bestemt voksested via deres rødder og altså ikke blot ved at flygte kan undgå at blive ædt eller at blive inficeret af sygdomme.
Forsvaret skal ske, ved at planten under hele sin livscyklus eller på et særlig sårbart stadium, fx ung kimplante, producerer bestemte indholdsstoffer. Ofte styres dannelsen kraftigt af ydre påvirkninger. Øget tilførsel af kvælstof kan fremme syntesen af visse naturstoffer, mens andre reduceres. Tilsvarende fører simpel såring af planten til produktion af mere generelle forsvarsstoffer. Ved insektangreb kan insektlarvens spyt i visse tilfælde inducere dannelse af bestemte indholdsstoffer, der gør planten mindre attraktiv som føde for den angribende larve, enten ved at give plantematerialet en ændret smag eller ved produktion af stoffer, der nedsætter larvens evne til at fordøje plantematerialet.
Planter kan også producere flygtige indholdsstoffer, der ud over selv at være giftige fungerer ved at tiltrække en snyltehveps, som så lægger sine æg i larven og derved forhindrer den i at udvikle sig. Planten kan altså bruge sine indholdsstoffer til at hidkalde hjælp fra andre organismer til sit eget forsvar. Udsendelse af flygtige indholdsstoffer fra en angrebet plante fortæller omkringstående planter, at et angreb kan forventes, hvilket får disse til at producere beskyttende stoffer, endnu inden de selv er angrebet. Atter andre flygtige forbindelser har som funktion at tiltrække de insekter, der er nødvendige for plantens bestøvning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.