Færøerne - planteliv, Færøernes vegetation er artsfattig og nærmest beslægtet med den på Island og den nordlige del af De Britiske Øer. Vildtvoksende træarter findes ikke, da sommertemperaturen er for lav. Der forekommer spontant fire arter af buske: fjeld-ene, hybenrose, blågrå pil og tofarvet pil. Indførte træer og buske, især nåletræer, er plantet på nogle af de større øer. Den dominerende vegetationstype er græshede, ofte med islæt af lyng og blåbær; på højderyggene findes kun en sparsom vegetation af fjeldplanter. Den frodigste plantevækst optræder i raviner og på klippehylder i de lavestliggende egne og i indhegnede områder, der er beskyttet imod fåregræsning. Færøerne har ca. 400 arter af karplanter samt 400 mosser og 250 laver.

Man har et ganske nøje kendskab til øernes vegetationshistorie gennem undersøgelser iværksat af Danmarks Geologiske Undersøgelse (nu GEUS – De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) i midten af 1900-t. Den færøske flora er for langt størstedelens vedkommende indvandret efter sidste istid. Det kan med sikkerhed siges, at der aldrig har vokset skov på øerne siden istiden. Den første bebyggelse, omkring 600 e.Kr., betød dels, at dyrkning af byg blev indført, dels at mennesket indslæbte en lang række arter. Af de ca. 400 plantearter, som i dag kendes fra øerne, er omkring 60 indslæbte.

I 1904 påbegyndte Det Danske Hedeselskab anlæggelsen af plantager ved Tórshavn af forskellige hårdføre træarter, fx røn, dunbirk, arter af gran, bjergfyr og lærk. Da resultatet var lovende, blev lignende plantager senere anlagt ved andre bygder. Langt de fleste lykkedes, selvom træerne vokser langsomt.

Læs mere om Færøerne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig